Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hans betalte over 90.000 kroner for arbejde, hans søster ville have udført gratis

En svært hjerneskadet mand har i løbet af tre år betalt over 90.000 kroner for at have en professionel værge. Retsordfører kritiserer store ekstraregninger.

Svært hjerneskadede Hans Gramstrup Ratzer, der bor på et bosted i Vesthimmerland, har i løbet af tre år betalt mere end 90.000 kroner til sine professionelle værger. Det viser en aktindsigt, som TV2 Nord har fået i sagen.

Hans søster Mette, som kunne udføre opgaven gratis, havde i tre år forsøgt at blive værge for sin bror, men det blev afslået, fordi den tidligere værge ikke ville opgive sit job.

Efter TV2 Nords omtale af sagen trak den tidligere værge sig - og vi har nu fået aktindsigt i sagen.

Den viser, at den stærkt hjerneskadede Hans i løbet af tre år har betalt over 90.000 kroner for at have professionelle værger. Penge han altså kunne have sparet, hvis hans søster i stedet havde fået jobbet. Det viser kontoudtog, som TV2 Nord er i besiddelse af.

- Kontoudtogene viser, at når man har en professionel værge, så betaler man for det. For eksempel har Hans betalt et ekstravederlag på 16.000 kroner i marts, hvor han også har betalt værgens faste vederlag på godt 1000 kroner, siger Mette Gramstrup Ratzer, der siden juli har været værge for sin bror.

- Unødvendige udgifter

TV2 Nord har gennemgået Hans Gramstrup Ratzers kontoudtog. De viser, at han hvert år, hvor han har haft en professionel værge, har betalt store ekstravederlag foruden værgens faste månedlige vederlag på omkring 1000 kroner.

Første gang i 2020, hvor en advokat fra Aarhus fungerede som midlertidig værge i nogle få måneder. Det kostede Hans ekstra 18.000 kroner.

Den professionelle værge, som overtog Hans i 2020, har siden søgt og fået bevilget to ekstravederlag. Første gang i 2021 på 14.500 kroner og anden gang på 16.000 kroner i 2023 for arbejde udført i 2022. I alt 48.500 kroner i ekstravederlag.

Dertil kommer de løbende og faste vederlag på cirka 1000 kroner per måned samt kørselsudgifter og gebyrer til banken. Det betyder, at Hans Gramstrup Ratzer samlet har betalt mindst 92.500 kroner for at have haft en værge i tre år.

- Det har været helt unødvendige udgifter for Hans, fordi han jo kunne have haft mig som pårørende som værge - altså en gratis værge. Jeg synes. det er et stort beløb og faktisk ikke rimeligt, at Hans skal betale for det, siger Mette Gramstrup Ratzer.

Retsordfører undrer sig

Retsordfører Preben Bang Henriksen fra Venstre er selv uddannet advokat. Han forstår ikke,  hvordan udgifterne til et værgemål kan blive mere end fordoblede som i tilfældet med Hans Gramstrup Ratzer.

- Jeg kan da dårligt forestille mig, at der kan være så meget ekstra arbejde på et helt almindeligt værgemål. Knap 50.000 kroner er jo et enormt beløb for en førtidspensionist som Hans. Familieretshuset må give en forklaring på, hvordan udgifterne kan blive så høje, siger Preben Bang Henriksen (V).

En værge kan ikke udbetale ekstravederlag til sig selv. Han er underlagt et såkaldt forvaltningsinstitut - en bank, der er godkendt til at forvalte umyndiges konti. Når en værge mener at have krav på ekstravederlag, skal han have godkendelse fra sin arbejdsgiver, Familieretshuset, før banken må udbetale pengene.

Værgernes brancheforening mener, at kontrollen fungerer.

- Vi bliver kontrolleret af to instanser - dels forvaltningsinstituttet og dels Familieretshuset - og det mener jeg fungerer upåklageligt i dagligdagen. Derudover skal den værgede person høres, hvis der skal udbetales et ekstravederlag i en sag, siger Lasse Hummelhof Frandsen, der er advokat og formand for Foreningen af Faste Værger i Danmark.

- Et helt forkert og lukket system

Det fremgår af TV2 Nord aktindsigt, at Hans Gramstrup Ratzer også er blevet hørt i de tilfælde, hvor hans værger har fået bevilget meget store ekstravederlag.

Familieretshuset har i alle tilfælde skrevet til Hans Gramstrup Ratzer og oplyst ham om, at han havde 14 dage til at gøre skriftlig indsigelse. Det har han ikke gjort. Han har nemlig mere end svært ved at gøre sig forståelig mundtligt - og kan slet ikke svare på en mail.

I praksis er det altså samme værge, som har søgt om ekstravederlag, der skal protestere på den værgedes vegne.

Det er mange penge for Hans, og det er det for de fleste mennesker

Mette Gramstrup Ratzer

Mette Gramstrup Ratzer anede ikke, at hendes bror Hans havde betalt så mange penge til de professionelle værger, før hun selv endelig kunne få lov til at udføre opgaven gratis.

- Det er et helt forkert og lukket system, fordi den, der tjener pengene som værge, har så store beføjelser og selv kan bestemme, om de vil trække sig eller ej. Jeg forstår ikke, at de regler ikke er lavet om for længst. Hans' sag viser, at det kan være meget lukrativt at være værge, og den tidligere værge har jo netop sagt, at han ikke ville trække sig, fordi det var hans levebrød, siger Mette Gramstrup Ratzer.

Værger opgør selv arbejdstid

Det er værgen selv, der opgør den arbejdstid, som han mener at kunne kræve ekstravederlag af. Ifølge TV2 Nords aktindsigt er der tale om en simpel sammentælling af timer. Venstres retsordfører er ikke imponeret.

- Bare fordi noget bliver godkendt af Familieretshuset, kan man ikke bare opkræve hvad som helst. Samfundet og familien er da nødt til at kunne se, hvad pengene egentlig er gået til, og hvilket arbejde der er udført. Jeg synes, det lyder til at være under al kritik, siger Preben Bang Henriksen.

Foreningen af Faste Værger i Danmark mener, at Familieretshuset er grundige, når de godkender vederlag for ekstraarbejde.

- Det er mit overordnede indtryk, at Familieretshuset bruger relativt lang tid på at behandle de her ansøgninger, og at de forholder sig kritisk til, hvad værgen skriver i sin ansøgning. Man kan sammenligne det med en almindelig arbejdsplads, hvor en medarbejder afleverer timesedler. Der skal arbejdsgiveren selvfølgelig også kunne forvente, at det man skriver på timesedlen, svarer til den tid, man har arbejdet, men der er da også noget tillid idet, kan man sige, siger Lasse Hummelhof Frandsen.

Har ikke tillid til tidligere værge

TV2 Nord har bedt Famileretshuset svare på, hvor ofte faste værger udskriver ekstraregninger for deres arbejde - og hvordan det kontrolleres. Vi har også spurgt om, hvor ofte Familieretshuset afviser en sådan ansøgning. Det har Familieretshuset afvist at svare på.

Mette Gramstrup Ratzer er nu værge for sin bror Hans - et job, hun udfører ganske gratis. Hun ærgrer sig over, at han på tre år har brugt mere end 90.000 kroner på professionelle værger. Hun har ikke tillid til, at de brugt så megen arbejdstid på Hans.

- Det har jeg ikke nogen grund til at have tillid til. Hans' tidligere værge har aldrig villet deltage i en dialog med vi pårørende, og jeg ved, at han ikke engang besøgt Hans i de 25 dage, hvor han var indlagt på Aalborg Universitetshospital. Hans har betalt mere end 90.000 kroner for noget, han kunne have fået gratis. Det er mange penge for Hans, og det er det for de fleste mennesker, siger Mette Gramstrup Ratzer.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.