Frederikshavn Havn er som et skib med et stort hul i bunden, lyder meldingen fra den fungerende direktør, Poul Knudsgaard. Pengene fosser ud, og det kniber gevaldigt med indtjeningen. Foto: Henriette Maj Pedersen Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nytiltrådt direktør overtager gældsmareridt: - Et skib med et stort hul i bunden

Pengene fosser ud af havnen, og det kniber gevaldigt med indtjeningen – i stedet skal gigantiske lån forsøge at stoppe hullet.

Økonomien i en af landsdelens mest markante havne, Frederikshavn Havn, sejler.

Gennem de seneste måneder har havnen måttet søge Frederikshavn Kommune om lånegarantier på 241 millioner kroner.

Direktøren igennem flere år er fyret, bestyrelsen er skiftet ud – og for godt en måned siden satte den erfarne nordjyske erhvervsleder Poul Knudsgaard sig midlertidig i direktørstolen for havnen, hvis fremtid er uvis.

Jeg kan se, at man har investeret og gældsat sig på et niveau, hvor man ikke har omsætning til, at der kan dække det

Poul Knudsgaard, direktør, Frederikshavn Havn

Sammen med en ny bestyrelse skal Poul Knudsgaard forsøge at skabe klarhed over havnens økonomiske situation og finde en vej ud af krisen.

For første gang sætter den midlertidige direktør nu ord på havnens tilstand, og han lægger ikke skjul på, at det er en havn, der ikke er i en god forfatning, han nu står i spidsen for.

- Det er et skib med et stort hul i bunden, og det er vi nødt til at få gjort noget ved, siger Poul Knudsgaard i et eksklusivt interview med TV2 Nord.

Han tøver, da spørgsmålet lyder, hvad er det egentlig, der er gået galt for Frederikshavn Havn, der siden 2014 har haft vokseværk og satset med hele to store havneudvidelser.

- Jeg har svært ved at sige, hvad der har drevet værket. Nogle gange forstår jeg simpelthen ikke, hvad bevæggrundene har været til beslutninger, som der er truffet her, siger Poul Knudsgaard.

Store havneudvidelser de seneste år

Samtidig med at havnen ud ad til har vokset sig større for at blive mere attraktiv for det maritime Danmark, så er gælden samtidig vokset markant år for år.

I dag skylder den kommunale selvstyre havn svimlende 1,6 milliarder kroner.

- Jeg kan se, at man har investeret og gældsat sig på et niveau, hvor man ikke har omsætning til, at der kan dække det. Man skal ikke have ret meget matematisk sans for at regne ud at gæld på 1,6 milliarder kroner, og den omsætning vi har haft på 75 millioner kroner, ikke kan hænge sammen, hvis man skal betale tilbage, lyder det fra Poul Knudsgaard.

Der er skabt mange nye aktiviteter på havnen. 

Blandt andet er der bygget et nyt ophugningsværft til det amerikanske selskab M.A.R.S., og for kort tid siden er en stor bunkerterminal til Stena Oil sat i drift.

Både havnens daværende bestyrelse, ledelse og byrådet i Frederikshavn har været begejstrede over udviklingen.

Det kæmpe swap, man lavede for nogle år siden, blev jo solgt som en enorm succes, og det skjulte jo det faktum, at driften var negativ

Poul Knudsgaard, direktør, Frederikshavn Havn

Problemet er bare, at omsætningen er ikke fulgt med – men ingen gjorde noget.

Burde man fra bestyrelsen og byrådets side have set det i tide ?

- Det burde man måske nok, men jeg skal ikke kunne sige, hvad der har gjort, at man har besluttet, som man har. 

- Det er nemt for mig i bagklogskabens klare lys at komme med alle mulige smarte bemærkninger om, at det burde man. Jeg kan bare se, at der er et kæmpe arbejde i at gøre det rentabelt fremadrettet. Det er et langt sejt træk, siger Poul Knudsgaard.

Renteswap har skjult negativ drift

Det er under et år siden, at Frederikshavn Havn fremlagde deres seneste regnskab for deres ejere, Frederikshavn Kommune.

Her blev årets resultat betegnet som meget tilfredsstillende og rekordstort, men de sorte tal på bundlinjen blev kun reddet hjem takket være et renteswap, hvor man lagde nogle lån om.

Driften gav underskud, og det burde man have reageret på, mener Poul Knudsgaard.

- Det kæmpe swap, man lavede for nogle år siden, blev jo solgt som en enorm succes, og det skjulte jo det faktum, at driften var negativ. Det, synes jeg og den nuværende bestyrelse, var uheldigt. Det blev solgt for positivt. Det gjorde at fokus på at gøre noget ved det, som reelt set var galt, forsvandt, siger han.

Lån betaler driften

Alene takket være tre lånegarantier fra Frederikshavn Kommune på tocifrede millionbeløb har den kriseramte havn indtil videre kunnet betale sine terminer.

Det afslører en række interne dokumenter fra havnens ledelse, som TV2 Nord har fået aktindsigt i.

Her står det klart, at hvis kommunen ikke de seneste måneder havde holdt hånden under havnen med lånegarantier, så ville havnen ikke kunne betale sine regninger siden årsskiftet.

Den tidligere direktion i Frederikshavn Havn lagde da heller ikke skjul på, at der var behov for akut likviditet og lånegarantier.

I en mail 24. november skriver Frederikshavn Havns økonomichef til den daværende havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen og vicedriftsdirektør Kim Nielsen om det akutte behov for likviditet og lånegarantier fra Frederikshavn Kommune:

- Byggekreditten 2023 er ekstrem vigtig bliver gennemført i december og sat i værk af Nordea inden 31/12. Ellers får pressen og folk noget at snakke om 3. januar, når KommuneKredit må ringe til kommunen og bede om betaling.

På byrådsmødet 20. december fik havnen den afgørende lånegaranti, og man kunne 2. januar gennemføre betalingen til KommuneKredit på 13 millioner kroner.

Kritisk op til hver termin

Nu nærmer der sig igen en kritisk termin for Frederikshavn Havn.

Også denne gang er havnen afhængig af at låne til den udgift.

En udgift på 21 millioner kroner, som skal betales 31. marts.

Derfor skulle politikerne i Frederikshavn onsdag aften endnu engang tage stilling til om Frederikshavn Havn skulle have to lånegarantier for i alt 34,4 millioner kroner.

En af mulighederne er, at vi symbolsk aflevere nøglen til kommunen, så det bliver en kommunal havn fremadrettet

Poul Knudsgaard, direktør, Frederikshavn Havn

Et flertal i byrådet bestående af Socialdemokratiet, SF og Konservative og løsgængeren Peter Sørensen stemte for at give lånegarantierne, mens Venstre, Danmarksdemokraterne og løsgængeren Erik Kyed Trolle enten stemte imod eller undlod at stemme.

De to nye lånegarantier betyder, at Frederikshavn Havn kan leve op til sine forpligtigelser den kommende tid, men om det er sidste gang, man er tvunget til at bede kommunen om lånegaranti, vil Poul Knudsgaard ikke stille garanti for.

Afgørelse ligger hos kommunen

De kommende uger og måneder bliver afgørende for havnens fremtidige drift, og ifølge Poul Knudsgaard arbejder man fra havnens side på et notat til byrådet med forskellige fremtidsscenarier.

- Det er op til dem at træffe en beslutning om den strategiske retning fremadrettet, siger Poul Knudsgaard.

Et af de scenarier, der er i spil, og som med den aktuelle økonomiske situation formentlig rykker tættere på, er, at kommunen bliver tvunget til at overtage driften af havnen.

- Jeg vil ikke gå ind på detaljer, men der er forskellige veje frem, siger direktøren og tilføjer, at en af mulighederne er ”at vi symbolsk afleverer nøglen til kommunen, så det bliver en kommunal havn fremadrettet”.

Vil ramme kommunalt serviceniveau

Det vil betyde, at udgifter til Frederikshavn Havn skal finansieres af kommunekassen, og det vil medføre markant besparelser på serviceniveauet i kommunen.

Andre mulige scenarier, som havnebestyrelsen arbejder med er, at Frederikshavn Havn omdannes til et aktieselskab, eller man finder en eller flere investorer, som skyder kapital ind i havnen i form af delvist medejerskab.

Den tidligere havnebestyrelse foreslog, at man skulle sælge dele af havnen fra for at skaffe likviditet og et kapitalberedskab på 50 millioner kroner.

Et forslag der fra politisk side ikke fik opbakning og derfor aldrig blev en mulighed.

- Man kan jo altid sælge noget fra, men hvor klogt det vil være, kan man drøfte, og jeg synes, det vil være meget uklogt at sælge elementer fra uden at have en samlet plan. Det der med at sælge småbidder fra er lidt som at tisse i bukserne, det redder måske økonomien på kort sigt, men hvad så på den lange bane? siger han og fortsætter:

- Især hvis man sælger de lukrative dele fra. Det vil jo være torskedumt, fordi så sidder man tilbage med det, man har minus på, lyder det videre.

Til gengæld vil Poul Knudsgaard gerne være med til at skabe et kapitalberedskab på 50 millioner kroner, hvis det havde været et realistisk scenarie.

- Det er drøm, men der er vi slet ikke. Der skal en rentabel drift før, vi snakker om det. Det vil være dejligt, men der er godt nok langt derhen, siger Poul Knudsgaard.


Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.