Frederikshavn Havn er som et skib med et stort hul i bunden, lyder meldingen fra den fungerende direktør, Poul Knudsgaard. Pengene fosser ud, og det kniber gevaldigt med indtjeningen. Foto: Henriette Maj Pedersen Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nytiltrådt direktør overtager gældsmareridt: - Et skib med et stort hul i bunden

Pengene fosser ud af havnen, og det kniber gevaldigt med indtjeningen – i stedet skal gigantiske lån forsøge at stoppe hullet.

Økonomien i en af landsdelens mest markante havne, Frederikshavn Havn, sejler.

Gennem de seneste måneder har havnen måttet søge Frederikshavn Kommune om lånegarantier på 241 millioner kroner.

Direktøren igennem flere år er fyret, bestyrelsen er skiftet ud – og for godt en måned siden satte den erfarne nordjyske erhvervsleder Poul Knudsgaard sig midlertidig i direktørstolen for havnen, hvis fremtid er uvis.

Jeg kan se, at man har investeret og gældsat sig på et niveau, hvor man ikke har omsætning til, at der kan dække det

Poul Knudsgaard, direktør, Frederikshavn Havn

Sammen med en ny bestyrelse skal Poul Knudsgaard forsøge at skabe klarhed over havnens økonomiske situation og finde en vej ud af krisen.

For første gang sætter den midlertidige direktør nu ord på havnens tilstand, og han lægger ikke skjul på, at det er en havn, der ikke er i en god forfatning, han nu står i spidsen for.

- Det er et skib med et stort hul i bunden, og det er vi nødt til at få gjort noget ved, siger Poul Knudsgaard i et eksklusivt interview med TV2 Nord.

Han tøver, da spørgsmålet lyder, hvad er det egentlig, der er gået galt for Frederikshavn Havn, der siden 2014 har haft vokseværk og satset med hele to store havneudvidelser.

- Jeg har svært ved at sige, hvad der har drevet værket. Nogle gange forstår jeg simpelthen ikke, hvad bevæggrundene har været til beslutninger, som der er truffet her, siger Poul Knudsgaard.

Store havneudvidelser de seneste år

Samtidig med at havnen ud ad til har vokset sig større for at blive mere attraktiv for det maritime Danmark, så er gælden samtidig vokset markant år for år.

I dag skylder den kommunale selvstyre havn svimlende 1,6 milliarder kroner.

- Jeg kan se, at man har investeret og gældsat sig på et niveau, hvor man ikke har omsætning til, at der kan dække det. Man skal ikke have ret meget matematisk sans for at regne ud at gæld på 1,6 milliarder kroner, og den omsætning vi har haft på 75 millioner kroner, ikke kan hænge sammen, hvis man skal betale tilbage, lyder det fra Poul Knudsgaard.

Der er skabt mange nye aktiviteter på havnen. 

Blandt andet er der bygget et nyt ophugningsværft til det amerikanske selskab M.A.R.S., og for kort tid siden er en stor bunkerterminal til Stena Oil sat i drift.

Både havnens daværende bestyrelse, ledelse og byrådet i Frederikshavn har været begejstrede over udviklingen.

Det kæmpe swap, man lavede for nogle år siden, blev jo solgt som en enorm succes, og det skjulte jo det faktum, at driften var negativ

Poul Knudsgaard, direktør, Frederikshavn Havn

Problemet er bare, at omsætningen er ikke fulgt med – men ingen gjorde noget.

Burde man fra bestyrelsen og byrådets side have set det i tide ?

- Det burde man måske nok, men jeg skal ikke kunne sige, hvad der har gjort, at man har besluttet, som man har. 

- Det er nemt for mig i bagklogskabens klare lys at komme med alle mulige smarte bemærkninger om, at det burde man. Jeg kan bare se, at der er et kæmpe arbejde i at gøre det rentabelt fremadrettet. Det er et langt sejt træk, siger Poul Knudsgaard.

Renteswap har skjult negativ drift

Det er under et år siden, at Frederikshavn Havn fremlagde deres seneste regnskab for deres ejere, Frederikshavn Kommune.

Her blev årets resultat betegnet som meget tilfredsstillende og rekordstort, men de sorte tal på bundlinjen blev kun reddet hjem takket være et renteswap, hvor man lagde nogle lån om.

Driften gav underskud, og det burde man have reageret på, mener Poul Knudsgaard.

- Det kæmpe swap, man lavede for nogle år siden, blev jo solgt som en enorm succes, og det skjulte jo det faktum, at driften var negativ. Det, synes jeg og den nuværende bestyrelse, var uheldigt. Det blev solgt for positivt. Det gjorde at fokus på at gøre noget ved det, som reelt set var galt, forsvandt, siger han.

Lån betaler driften

Alene takket være tre lånegarantier fra Frederikshavn Kommune på tocifrede millionbeløb har den kriseramte havn indtil videre kunnet betale sine terminer.

Det afslører en række interne dokumenter fra havnens ledelse, som TV2 Nord har fået aktindsigt i.

Her står det klart, at hvis kommunen ikke de seneste måneder havde holdt hånden under havnen med lånegarantier, så ville havnen ikke kunne betale sine regninger siden årsskiftet.

Den tidligere direktion i Frederikshavn Havn lagde da heller ikke skjul på, at der var behov for akut likviditet og lånegarantier.

I en mail 24. november skriver Frederikshavn Havns økonomichef til den daværende havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen og vicedriftsdirektør Kim Nielsen om det akutte behov for likviditet og lånegarantier fra Frederikshavn Kommune:

- Byggekreditten 2023 er ekstrem vigtig bliver gennemført i december og sat i værk af Nordea inden 31/12. Ellers får pressen og folk noget at snakke om 3. januar, når KommuneKredit må ringe til kommunen og bede om betaling.

På byrådsmødet 20. december fik havnen den afgørende lånegaranti, og man kunne 2. januar gennemføre betalingen til KommuneKredit på 13 millioner kroner.

Kritisk op til hver termin

Nu nærmer der sig igen en kritisk termin for Frederikshavn Havn.

Også denne gang er havnen afhængig af at låne til den udgift.

En udgift på 21 millioner kroner, som skal betales 31. marts.

Derfor skulle politikerne i Frederikshavn onsdag aften endnu engang tage stilling til om Frederikshavn Havn skulle have to lånegarantier for i alt 34,4 millioner kroner.

En af mulighederne er, at vi symbolsk aflevere nøglen til kommunen, så det bliver en kommunal havn fremadrettet

Poul Knudsgaard, direktør, Frederikshavn Havn

Et flertal i byrådet bestående af Socialdemokratiet, SF og Konservative og løsgængeren Peter Sørensen stemte for at give lånegarantierne, mens Venstre, Danmarksdemokraterne og løsgængeren Erik Kyed Trolle enten stemte imod eller undlod at stemme.

De to nye lånegarantier betyder, at Frederikshavn Havn kan leve op til sine forpligtigelser den kommende tid, men om det er sidste gang, man er tvunget til at bede kommunen om lånegaranti, vil Poul Knudsgaard ikke stille garanti for.

Afgørelse ligger hos kommunen

De kommende uger og måneder bliver afgørende for havnens fremtidige drift, og ifølge Poul Knudsgaard arbejder man fra havnens side på et notat til byrådet med forskellige fremtidsscenarier.

- Det er op til dem at træffe en beslutning om den strategiske retning fremadrettet, siger Poul Knudsgaard.

Et af de scenarier, der er i spil, og som med den aktuelle økonomiske situation formentlig rykker tættere på, er, at kommunen bliver tvunget til at overtage driften af havnen.

- Jeg vil ikke gå ind på detaljer, men der er forskellige veje frem, siger direktøren og tilføjer, at en af mulighederne er ”at vi symbolsk afleverer nøglen til kommunen, så det bliver en kommunal havn fremadrettet”.

Vil ramme kommunalt serviceniveau

Det vil betyde, at udgifter til Frederikshavn Havn skal finansieres af kommunekassen, og det vil medføre markant besparelser på serviceniveauet i kommunen.

Andre mulige scenarier, som havnebestyrelsen arbejder med er, at Frederikshavn Havn omdannes til et aktieselskab, eller man finder en eller flere investorer, som skyder kapital ind i havnen i form af delvist medejerskab.

Den tidligere havnebestyrelse foreslog, at man skulle sælge dele af havnen fra for at skaffe likviditet og et kapitalberedskab på 50 millioner kroner.

Et forslag der fra politisk side ikke fik opbakning og derfor aldrig blev en mulighed.

- Man kan jo altid sælge noget fra, men hvor klogt det vil være, kan man drøfte, og jeg synes, det vil være meget uklogt at sælge elementer fra uden at have en samlet plan. Det der med at sælge småbidder fra er lidt som at tisse i bukserne, det redder måske økonomien på kort sigt, men hvad så på den lange bane? siger han og fortsætter:

- Især hvis man sælger de lukrative dele fra. Det vil jo være torskedumt, fordi så sidder man tilbage med det, man har minus på, lyder det videre.

Til gengæld vil Poul Knudsgaard gerne være med til at skabe et kapitalberedskab på 50 millioner kroner, hvis det havde været et realistisk scenarie.

- Det er drøm, men der er vi slet ikke. Der skal en rentabel drift før, vi snakker om det. Det vil være dejligt, men der er godt nok langt derhen, siger Poul Knudsgaard.


Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Byfest var ved at dø: Redning blev billige øl og gamle traditioner

Sidste år kunne Kimbrerfesten i Aars melde om rekordoverskud.

På programmet er blandt andet musik, optog, strip, billige bajer - og gule ærter.

Og så er der revy.

Kimbrerfesten i Aars har eksisteret siden 1947. Og Pia Havbro fra Aars har været en del af Kimbrerrevyen i 22 år. Kun afbrudt af to graviditeter.

- Jeg kan ikke undvære det, konstaterer hun.

Inden hver forestilling tager hele revyholdet et Dr. Nielsen shot. Engang prøvede revyformanden uden, og den gik ikke, fortalte Pia Havbro. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Onsdag var der generalprøve på dette års forestilling, som bliver vist flere gange under dette års Kimbrerfest, der løber af stablen denne weekend. Flere af forestillingerne er udsolgt. Og så lang tid folkene bag kan huske, har Kimbrerfest også været lig med revy.

- Det er så sjovt, når vi står på scenen, og der er gang i teltet. Mange af os har været med i mange, mange år, så vi er blevet en lille familie, siger Pia Havbro og fortæller, at også publikum er gengangere.

- Vi har sågar flere, der ser revyen to gange.

Revyen tager udgangspunkt i sjove begivenheder fra året - og der sniger sig også flere elementer ind fra lokalområdet.

- Vi er amatører, og det er kun for sjov. Vi er ikke forpligtet ud over evne, så hvis vi glemmer noget eller laver fejl, så er det helt ok.

Torsdag slog de deltagerrekord med 4000 gæster mod sidste års 3500. Fredag kom 8500 gæster forbi for blandt andet at høre musikeren Gobs. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Rekordoverskud

Sidste år slog Kimbrerfesten rekord. De otte foreninger bag kunne nemlig dele 652.000 kroner.

Men sådan har det ikke altid været. For før coronapandemien trak tænder ud på alle sociale begivenheder, valgte folkene bag at flytte Kimbrerfesten ud af midtbyen.

Og det havde nær kostet byfesten livet. For der var ikke ligeså stor opbakning til festen udenfor byen, fortæller Allan Mølgaard, der er medlem af Kimbrerfestkomiteen.

Flere aktiviteter under Kimbrerfesten kunne meldes udsolgt allerede før festen gik i gang. Det var blandt andet modeshowet om torsdagen, revymiddagen og stegt flæsk spisning. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Efter coronapandemien valgte bestyrelsen at genoptage byfesten i anlægget i Aars, og pludselig kom opbakningen tilbage.

- Vi lavede lidt nytænkning og fik nogle friske kræfter til, og så beholdt vi de gamle dyder, men med et twist af noget nyt, og det må man sige, der er lykkedes, siger Martin Dahl, der er formand for Kimbrerfestkomiteen.

Allerede nu er der forventninger om at overgå sidste års besøgstal på 17.000 gæster. Ifølge Martin Dahl kvitterer gæsterne for den gammeldags måde at holde byfest på, med stegt flæsk, revy, billigere priser i baren, strip, gule ærter og optog.

- Nogle siger, det måske ikke hører tiden til mere, men vi mener, vi har succes med det hele, så vi er lidt gammeldags på nogle punkter, og det holder vi ved, siger Martin Dahl.

Kan ikke undvære overskud

Også foreningerne bag er glade for, at der atter er stor opbakning til Kimbrerfesten. For overskuddet luner i foreningskasserne.

- Det er et godt tilskud til de unge. For så er der en masse materiale og gode timer, vi kan give til børnene og de unge, på baggrund af det, vi tjener hernede, siger formand for Aars Idrætsklub, Per Mølgaard.

Selvom der ifølge Per Mølgaard, formand for Aars Idrætsklub, var stor opbakning fra klubbens medlemmer, så har de de senere år haft svært ved at finde frivillige, og de må derfor finde alternative metoder. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Hos Aars Tennisklub er pengene fra sidste års Kimbrerfest gået til en ny padelbane.

- Så slap vi for at søge fonde, så det er vi glade for, siger formand for Aars Tennisklub, Jesper Kristensen.

Foreningerne bag skal til gengæld hjælpe ved at skaffe frivillige hænder - og ifølge de to formænd, er det ikke pengene, der er det vigtigste. Det er at skabe en god fest.

- Vi vil da helst heller ikke undvære pengene, for så skulle vi ud og banke på døre og spørge det lokale erhvervsliv, så de er vigtige, men det er vigtigst at skabe en god fest, siger Per Mølgaard.

Jesper Kristensen (t.h) er formand for Aars Tennisklub, og en af dem, der både skal skaffe frivillige til byfesten, og selv være en. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

- Svært ikke at smile

Kimbrerfestkomiteen har også allerede armene over hovedet, selvom dette års overskud ikke er opgjort endnu. For allerede på førstedagen, torsdag, kom flere mennesker forbi end hidtil. Og vejret spiller en kæmpe rolle, siger formanden.

- Det er svært ikke at smile, siger Martin Dahl.

Revyskuespillerinden Pia Havbro glæder sig da også over, at hun kan se frem til at spille revy i revyteltet mange år endnu.

- Jeg er så glad for, der var nogle stærke folk bag, der ikke ville lade den her byfest dø, siger hun.

Herning Tivolipark er at finde til byfesten. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Kimbrerfesten fortsætter søndag, hvor blandt andet børnehittet Onkel Reje kommer og optræder.


Foto:

Fredag blev der indgået budgetforlig i Jammerbugt Kommune imellem 21 medlemmer i kommunalbestyrelsen. Herunder Dansk Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet.

- Vi har i Jammerbugt kommune en tradition for brede budgetforlig, hvilket vi fortsætter med i dette års budgetaftale, lyder det fra borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Christen Gade.

Budgetlægningen har ifølge borgmesteren været udfordrende, og det har været nødvendigt at træffe svære beslutninger. Allerede i juni måned blev der vedtaget reduktioner i budgettet for budget 2024 og budget 2025.

- I budgetprocessen har vi haft fokus på at sikre et solidt budget, og det er igen lykkedes os at prioritere de store serviceområder på trods af et stramt udgangspunkt, konstaterer borgmesteren.

Derfor er det også lykkedes at afsætte midler til at sikre den demografiske udvikling både i forhold til børnepasning, skole og seniorområdet.

På beskæftigelsesområdet ses der fortsat store stigninger i udgifterne til især seniorpension og førtidspension. For at imødekomme disse stigninger i udgifter er der i 2025 afsat samlet 33,2 millioner kroner til området, mens der er afsat 22,4 millioner kroner til ældreområdet.

Derudover oplyser borgmesteren, at der investeres bredt i Jammerbugt Kommune med både store og små investeringer. Der er blandt andet afsat midler i 2025 til Masterplan i Brovst samt Tandklinik ved Sundhedshuset i Brovst. Samtidig afsættes der flere penge i 2025 til asfalt og bygningsvedligeholdelse.

I budgettet for 2026 afsættes der desuden penge til investering i Nr. Halne skole, cykelsti ved Kvorupvej i Pandrup samt cykelsti til Biersted.

 Og så vil Jammerbugt Kommune fortsætte den grønne omstilling ved at udskifte den resterende del af kommunens gadelamper til LED-belysning i løbet af 2025.

Budgettet godkendes endeligt, når Kommunalbestyrelsen 2. behandler det den 11. oktober 2024.


Foto: Aalborg Lufthavn

Raser over kommunal støtte til lufthavn: Frygter det går udover forbrugerne

Preben Bang Henriksen (V) planlægger endnu en gang at tage sagen med til transportministeren.

- Jeg er temmelig rystet over det her.

Sådan lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V).

Han raser over, at Aarhus Lufthavn gennem de seneste 10 år har fået tilført flere hundrede millioner kroner i kommunal støtte, for at lufthavnen kunne holde sig på vingerne – men det er en ulige konkurrencesituation ifølge folketingspolitikeren.

- Mange, mange, mange millioner går til Aarhus Lufthavn og ingenting til Aalborg Lufthavn. Det skaber en skævvridning i konkurrencen, det er klart, konstaterer han.

Også bestyrelsesformand i Aalborg Lufthavn, Thomas Kastrup-Larsen, mener, at de store milliontilskud fra ejerkommunerne i Østjylland er med til at skabe en uholdbar konkurrencesituation hos de jyske lufthavne.

- De bruger pengene til blandt andet at give til flyselskaber og på andre måder rykke hele konkurrencebilledet, så vi i den anden ende skal betale mere til flyselskaberne for at få dem til at lave ruter hos os. Så de laver en forrykning af hele konkurrencebilledet i Jylland, og det rammer både Aalborg og Billund Lufthavn, forklarer han.

Aalborg Kommune fortæller til Transportministeriet, at de ikke har givet tilskud til Aalborg Lufthavn siden 2016. Den nordjyske lufthavn lever altså helt og aldeles for egne tjente penge – modsat Aarhus Lufthavn, der de seneste 10 år ifølge Thomas Kastrup-Larsen har fået hele 591 millioner kroner i kommunale tilskud.

Behov for et kig på reglerne

Både Aalborg Lufthavn og Preben Bang Henriksen frygter, at den såkaldte konkurrenceskævvridning i sidste ende kommer til at gå ud over forbrugernes pengepung, og derfor har de begge et klart håb.

 - Nu ved jeg, de havde et stort underskud sidste år, og de kommer også til at få et stort underskud i år, men så må de jo rette forretningen op og drive den på nogle bæredygtige vilkår, i stedet for at den offentlige kasse skal finansiere dem, det ser vi i Aalborg Lufthavn meget gerne ske, påpeger Thomas Kastrup-Larsen.

Preben Bang Henriksen planlægger endnu en gang at tage sagen med til transportministeren, ligesom han også opfordrer Aalborg Lufthavn til at søge juridisk afklaring på, hvorvidt den offentlige støtte er i overensstemmelse med EU-reglerne for den frie konkurrence.

- Jeg synes ærligt talt, at det her virker som et eksempel på det stik modsatte af fri konkurrence, siger politikeren.

Et konkurrencebaseret samfund

Bestyrelsesformand Thomas Kastrup-Larsen kan glæde sig over, at Aalborg Lufthavn netop har haft sin bedste august måned i seks år målt på antallet af passagerer – her kom flere end 133.000 gæster gennem dørene i den nordjyske lufthavn.

Helt så succesfuldt går det ikke i Aarhus Lufthavn, og derfor har der gennem årene været behov for økonomisk hjælp fra både ejerkommunerne – Aarhus, Norddjurs og Syddjurs – og fra private.

- Jeg ser Aarhus Lufthavn som sådan en businesscase, der er baseret på håb og politiske ambitioner og meget lidt på konkret forretning - og det synes jeg, de skal få rettet op på og konkurrere på lige kommercielle vilkår med os andre, pointerer Thomas Kastrup-Larsen.

Preben Bang Henriksen forstår ikke, hvorfor Aarhus Lufthavn gang på gang kan hjælpes med kommunale midler.

- Hvis de er nødt til at lukke, så er det jo altså ikke vores skyld. Vi lever i et samfund, der er konkurrencebaseret, og det er nu en gang rimelig sundt, at alt ikke styres af staten, så Aarhus Lufthavn må jo indrette sig derefter og foretage de besparelser, de kan, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra transportminister Thomas Danielsen (V).


Foto: Pia Egeberg, TV2 Nord

Se billederne: Brandmænd fra hele verden indtager nordjysk by

For første gang nogensinde udspiller brandmændenes OL, World Firefighters Games, sig på dansk grund. Begivenheden blev skudt i gang lørdag i Aalborg, og derfor var byens gader fyldt med brandmænd fra hele verden, da den officielle åbningsceremoni blev afholdt.

Over den næste uge vil brandmændene dyste i over 50 discipliner. De varierer fra udbredte idrætsgrene som badminton, atletik og golf til mere eksotiske discipliner som kast med hestesko og svømning med finne. Så vil der desuden også være discipliner, der tager udgangspunkt i jobbet som brandmand.

- Jeg tror, forventningen er at se en hel masse sjove sportsgrene og få noget socialt samvær med en hel masse brandfolk fra alle mulige nationer og få nogle kontakter rundt omkring i verden, lyder det fra Dennis Møller Hovn, der er en af de dansk deltagende brandmænd.

Oprindeligt skulle Aalborg have været vært for World Firefighters Games i 2020, men corona-pandemien betød først en udsættelse til 2021 og sidenhen endnu en til 2024.

- Det er fuldstændig fantastisk, for vi har ventet seks år på det. Vi har gjort en stor indsats for at komme her, og vi er meget taknemmelige for at være her, og for at Aalborg vil afholde konkurrencen her. Vi har taget en hel del med hertil fra New Zealand, lyder det fra Britt Reed, der også deltager.

Omkring 1.500 deltagere og pårørende deltager. Hong Kong, Sverige, England, Tyskland, Polen og Holland har flest deltagere.

Se billeder herunder:

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg, TV2 Nord

Aalborg Universitet om kemieksplosion: - Vi er dybt berørt

Fire personer er lørdag kommet til skade efter en eksplosion ved et af Aalborg Universitets kemishow på Tønder Bibliotek.

Her er en 22-årig mand kom svært til skade, og er blev bragt til behandling på sygehuset. Han er dog uden for livsfare.

Derudover er tre børn kommet lettere til skade. De to af børnene er kørt til behandling på sygehus, mens det tredje barn havde mindre skader, der ikke var behandlingskrævende.

I alt var 40 personer til stede, og forældre til alle tilskadekomne børn er underrettet ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi.

Institutleder for kemi- og biovidenskab, Kim Lambertsen Larsen, skriver i en SMS til TV2 Nord, at to kemishowkoordinatorer er på vej til Tønder for at tale med de studerende.

- Vi er selvfølgelig dybt berørte af det, som er sket.

- Vi vil gerne levere viden om naturvidenskab på en let tilgængelig måde, men ingen skal komme til skade, når studerende fra Aalborg Universitet har kemishows, lyder det fra institutlederen.

Han oplyser desuden, at man er ved at danne sig et overblik over, hvad der præcis er sket.