Professor Niels Dechow fra Aalborg Universitet vurderer, at Frederikshavn Havns gæld er en kæmpe udfordring. Foto: Per Frank Paulsen
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ekspert: Milliardgæld er en kæmpe udfordring for havn

Frederikshavn Havns gæld på omkring 1,5 milliarder kroner er en stor udfordring for havnen. Det vurderer professor Niels Dechow fra Aalborg Universitet.

Havnen har bedt kommune stille garanti for et nyt millionlån og dermed vil gældspresset vokse yderligere.

Bag lukkede døre skal medlemmerne af økonomiudvalget på onsdag behandle en ansøgning fra Frederikshavn Havn om lånegaranti for et millionlån. Lånet er en nødvendighed for, at havnen skal betale sig regninger for at få en omstridt olieterminal til Stena Oil bygget færdig.

Det er bare to måneder siden, at politikerne i Frederikshavn senest nikkede jeg til at stille garanti for et lån til havnen. Her var det 85 millioner kroner, som havnen havde behov for, og hvis politikerne siger ja til at garantere for endnu et lån, så vil Frederikshavn Kommune i løbet af få måneder have accepteret at stille kommunallångaranti for over 100 millioner kroner.

Det fremgår af det seneste aflagte regnskab for 2022, at Frederikshavn Havn på daværende tidspunkt havde en gæld på 1,45 milliarder kroner, og med de nye lån vil den post vokse. Den store gæld er et stort problem for havnen, vurderer professor Niels Dechow fra Aalborg Universitets Business School.

- Det er en spændt situation, for man skal generere en omsætning, der muliggør, at man kan betale renterne, og det er jeg ikke sikker på, at man har dokumenteret endnu, siger Niels Dechow.

Niels Dechow mener ikke, at regnskabet i havnen dokumentere, at havnen har omsætning og likviditet til at betale renteudgifterne til de store lån.

Der var ellers stor tilfreds i Frederikshavn Havn, da man i juni offentliggjorde regnskabet for 2022 med et rekordresultat på 66 millioner kroner mod 4,4 millioner kroner i 2021. Det store overskud skyldtes dog ikke, at havnen var blevet så markant bedre til at tjene penge.

Det store overskud var hevet hjem på grund af en positiv indvirkning med 60 millioner kroner som følge af omlægning af renteswaps og udbetaling af en garanti på 30 millioner kroner i forbindelse med en verserende voldgiftssag.

Presset økonomi i havnen

Trods overskuddet er havnen presset på likviditeten. Det vil sige havnens evne til på kort sigt at betale sine regninger og afdrag på de kortfristede lån.

- Hvis man ikke genererer omsætning og har nogle renteudgifter, som man ikke kan dække, så kommer man til at mangle likviditet. Problemet er, at ligeså snart der mangler likviditet, så mangler der penge til både driften og til at servicere sine lån. Generelt set mangler der ganske mange penge. 2022-resultatet er måske et engangsresultat, og hvis det er det, så er det ikke godt, siger professor Niels Dechow fra Aalborg Universitet.

Kommunaldirektør bekymret for havnens økonomi

At der er alvorlige problemer med Frederikshavn Havns økonomi har været kendt af Frederikshavn Kommune i flere år. Det fremgår af en aktindsigt i kommunikationen mellem Frederikshavn Havn og Frederikshavn Kommune på flere hundrede sider, som TV2 Nord har fået.

Her skriver kommunaldirerktør Thomas Eriksen i januar 2022 i en mail til havnens bestyrelsesformand Bo Uggerhøj, at han er bekymret for økonomien på både kort og langt sigt, og han beder bestyrelsesformanden forholde sig problemet.

Havnens pressede likviditet betød, at kommunen sidste år måtte godkende en lånansøgning fra havnen på 21 millioner kroner, og i september i år var der endnu en ansøgning. Her garanterede kommunen for et lån på 85 millioner kroner, og yderligere en låneansøgning rammer politikerne i Frederikshavn indenfor kort tid.

Der vil mangle penge om få år

I følge en række mails mellem kommunen og havnen viser en prognose, at der i 2025/26 vil være overtræk på likviditeten på 4 millioner kroner. Der mangler således penge til driften.

Kommunaldirektør Thomas Eriksen, borgmester Birgit Stenbak Hansen og økonomichef Karsten Jørgensen drøfter sammen med havnens direktør Mikkel Seedorf og havnens bestyrelse løbende en række forskellige muligheder for at skaffe likviditet og dermed penge i havnens kasse.

Et af forslagene fra havnens bestyrelsen til at skaffe den nødvendige kapital går på, at man ønsker at sælge arealer på havnen, som man ikke mener, at man har brug for. Et forslag som kommunen gentagne gange siger nej til, så trods mange mails og møder ender drøftelserne uden en løsning på likviditetskrisen.

- Hvis man mangler overblik over, hvor det her skal ende om 10 år, og det mener jeg, at man gør. Man har simpelthen forvokset sig i forhold til, at man vil det hele, siger Jens Borup, som er byrådsmedlem for Venstre i Frederikshavn Kommune.

Byrådsmedlem: - Vi får ikke nok at vide

Havnens økonomiske problemer er så alvorlige, at både byrådet og økonomiudvalget sidste år bliver orienteret om det af havnens ledelse på et lukket møde. Det fremgår af en mail fra kommunaldirektøren, som TV2 Nord har fået aktindsigt i.

Jens Borup er med på det møde, hvor byrådet orienteres. Han mener dog ikke, at orienteringen er detaljeret nok.

- Vi kan ikke få noget at vide om, hvad der gør, at der skulle bruges så mange penge på at etablere tingene, og hvad de giver i husleje. Det er forretningshemmeligheder, får vi besked på, men normalt er der jo ikke forretningshemmeligheder mellem dem som driver det og dem, som ejer det, siger Jens Borup.

Venstres byrådsmedlem Jens Borup mener ikke havnen informerer nok om de økonomiske forhold. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

I hele 2023 kæmper havnens bestyrelse og Frederikshavn Kommune med at finde en løsning på den likviditetsmæssige krise.

Bestyrelsesmedlemmer smutter fra havnen

Kommunen kræver mere åbenhed, og man vedtager blandt andet en ny ejerstrategi. Den er bestyrelsen uenig i. Det fremgår af de mange hundrede siders aktindsigt, som TV2 Nord har fået.

- Vi har lavet ny ejerstrategi. Hvad er det, vi som ejer skal have indsigt i, og vi er nu trygge ved den måde, som havnen bliver ledet på, og der er mere gennemsigtighed. Der er også sat nogle hjørneflag ved, hvad vi vil være med til, siger Frederikshavns borgmester, Birgit Stenbak Hansen.

I september kulminerer uenigheden mellem kommunen og bestyrelsen, da bestyrelsesformanden, næstformanden og to menig medlemmer af bestyrelsen vælger at stoppe med øjeblikkeligt.

- Vi havde en uenighed om, hvilken viden der skulle herop på rådhuset. Det vil jeg ikke lægge låg på. Det havde vi, siger borgmesteren.

Torsdag aften satte Frederikshavn Havn navn på 3 af de 4 nye bestyrelsesmedlemmer, som nu skal være med til at løfte havnens økonomi. De indtræder i bestyrelsen på et tidspunkt, hvor kommunen har sat havnen under skærpet økonomisk overvågning med krav om en månedlig opfølgning på en række områder.

Skærpede krav til havnen

De nye skærpede krav fremsætter kommunens økonomichef Karsten Jørgensen til havnens ledelse 5. oktober. Det fremgår af den aktindsigt TV2 Nord har fået. Her kan man læse, at økonomichefen ønsker forklaring fra havnen på afvigelser på budget 2023 og en likviditetsopgørelse på månedsbasis.

I forbindelse med projekter på havnen kræver kommunen nu også at få viden om forbrug på anlægsprojekter, angivelse af den godkendt budgetramme, og hvordan de afholdte udgifter er finansieret ved eksempelvis lån, byggekredit eller kassekredtit

- På basis af det man kan se offentligt, så er min vurdering, at det er en svær businesscase ligenu, og at man måske skal tænke i en måde at restrukturere havnen på, siger professor Niels Dechow fra Aalborg Universitet.

Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Frederikshavn Kommune har de seneste måneder har stor fokus på havnens økonomi. Blandt andet er kommunens tidligere kommunaldirektør ansat i en konsulentfunktion i havnen, hvor han skal være bindeled mellem havnens ledelse og kommunen og bistå med at skabe overblik over havnens økonomiske situation.

Havnen er ude i søgang. Det erkender borgmesteren, men hun siger også, at der trods behovet for et nyt millionlån, så er der styr på tingene.

- Vi har sikker hånd på rattet. VI har fået fire nye bestyrelsesmedlemmer, som skal supplere de tre, vi har. Nu har vi fundet god vej i forhold til, at vi har en stor sten i skoen, men vi har også en rigtig god havn, siger Birgit Stenbak Hansen.

Hverken Frederikshavn Havns direktør Mikkel Seedorf eller havnens tidligere bestyrelsesformand Bo Uggerhøj har ønsket at stille op til interview om havnens økonomiske situation. 


Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fredag blev Bomholt helten - Weekenden blev overraskende rolig

Fredag blev Mads Bomholt den helt store helt i Aalborg, da han leverede sejrsmålet mod Lyngby i tillægstiden.

I Nordicbet-ligaen begyndte Mads Bomholt at være meget omkring førsteholdet, hvor han i flere kampe startede på den centrale midtbane.

I Superligaen er det endnu ikke blevet til en startplads, men det kan være, at det snart ændrer sig. Fredag blev han i hvert fald den helt store helt, da den 18-årige Bomholt scorede i tillægstiden og sikrede AaB tre livsvigtige point mod Lyngby.

- Hvis du har spurgt mig inden kampen, er det noget, jeg slet ikke havde set komme eller turde håbe på. Det var en kæmpe drengedrøm at score det mål, og det er klart, at det har givet mig lidt attention efter, hvilket også har været fint. Men det er ikke fordi, det stiger mig til hovedet på nogen måde, fortæller Mads Bomholt.

Når man redder AaB-tilhængernes weekend, må det vel også blive fejret på behørig vis - men det blev en mere stille fejring, end Bomholt regnede med.

- Ja, på overraskende vis var den faktisk stille og rolig. Det blev jo ikke til så meget sjov og ballade, som jeg havde troet. Det var en tur hjem til forældrene i Hadsund og slappe lidt af og recover lidt. Og så er vi klar til træningen igen i dag (mandag, red.). Så det var overraskende stille og roligt, fortæller han.

Var det lidt ærgerligt?

- Hvis du spørger mig, var det lidt ærgerligt. Jeg tror, at på min vegne og resten af holdet ville vi gerne lige have fejret det lidt mere. Men vi har en kamp på torsdag, som vi ser frem til, og det skal vi have fuld respekt for.

Anderledes opstart

En af grundene til, at Mads Bomholt ikke har været helt så meget med i sæsonstarten, som man kunne tro, kan også findes i, at han havde en U19-slutrunde midt på sommeren - en slutrunde, som stadig var i gang, da AaB åbnede sæsonen mod FC Nordsjælland.

Der er dog blev arbejdet hårdt for at komme ordentlig tilbage helt tilbage.

- Det har for mig været en lidt anderledes sæsonstart, hvor jeg var med U19 til EM, hvilket var en utrolig fed oplevelse for mig. Kæmpe oplevelse. Men ja, så kommer man hjem, og de andre er ligesom lidt i gang, og så skal man finde sin plads igen og arbejde hårdt, hvilket er fair, fordi de har gjort det godt de første par kampe, synes jeg, siger midtbanespilleren.

Kasper Davidsen er en af dem, som har taget chancen i begyndelsen af sæsonen, og han har nu fået mange minutter i Superligaen - han er både en ven og en form for konkurrent til Bomholt.

- Det er klart, at man tager ikke noget for givet, og man forventer ikke noget, så man skal ind og kæmpe for sin plads igen. Kasper Davidsen har spillet nogle gode kampe, synes jeg, og han har meget at byde på. Så jeg under ham det. Men det er klart, jeg ville gerne spille noget mere, siger han og fortsætter:

- Jeg tager det en dag ad gangen og arbejder hårdt hver eneste dag, og så er det op til trænerstaben og Menno, der sætter holdet. Og så arbejder jeg bare hårdt.

Så skader det vel heller ikke, hvis Bomholt bliver til en bomber?

- Slet ikke. Hvis du spørger mig, vil det jo være helt magisk, hvis der kunne komme lidt mål på kontoen. Det ville bare være fedt. Det ville det sgu, slutter 18-årige Mads Bomholt.


Foto: Fårup Sommerland/Pressefoto

Ny dårlig vejrsommer kan ramme Fårup Sommerland

I weekenden havde Fårup Sommerland sidste åbningsdag for sommersæsonen, og vejrmæssigt har det været en dårlig sæson.

Det tyder på at blive en knap så god sæson for Fårup Sommerland. I weekenden sluttede sommersæsonen, og nu er der lukket indtil uge 40, hvor parken genåbner i nogle få uger.

- Det har været en svær sommer, som startede med svære betingelser, siger Niels Jørgen Nielsen, der er administrerende direktør hos Fårup Sommerland.

- Sidste år sagde jeg selv, at vi ikke kunne komme ud for en sommer som sidste år vejrmæssigt, men det er tæt på, det er sådan, uddyber han.

På trods af sidste års dårlige sommervejr landede sommerlandet et overskud på 11,5 millioner kroner. Dengang sagde bestyrelsesformand Ole Mølgaard:

- Vi noterer vi os, at en udfordrende juli måned med store mængder nedbør og generelt færre norske turister i Danmark også sætter sit præg på regnskabet, når vi sammenligner med foregående år.

Hvad sommervejret har af betydning økonomisk for sommerparken i år, kommer der først overblik over, når man lukker ned efter efterårsferien i oktober.

- Juni bar præg af meget blandet vejr og også første halvdel af juli, hvor vi tabte noget momentum og tabte pusten lidt, siger direktøren.

Sensommeren har derimod været en smule bedre, men hvor meget den kan rette op på sæsonen, er endnu uvist.

- Men konklusionen er nok, at det er en lille pil nedad, uden at det er noget kritisk, siger Niels Jørgen Nielsen, som anser efterårsugerne med spænding.

- En del står og falder med uge 40-42, hvor der er en del på spil, lyder det.


Foto: Privatfoto

Havde særlig ven med til royal hyldest: Skulle heldigvis stå op

Det var også kommet til Amalienborg, at Helena Rosendahl Bach var rendt i en uheldig skade.

Under en træning på land gled en måtte under Helena Rosendahl Bach, og det resulterede i et brækket haleben.

Det skete for tre uger siden, og OL-svømmeren er så småt kommet tilbage i vandet igen. Men hun måtte møde op med en anderledes - og god makker - da hun sammen med de andre OL- og PL-atleter skulle hyldes af kongeparret på Fredensborg Slot 12. september.

- Ja, jeg havde min siddepude med, men der var meget undervejs, hvor vi skulle stå op, så den var ikke rigtig i spil, lyder det fra Helena Rosendahl Bach og fortsætter:

- Men den var med på busturen frem og tilbage. Der var den en rigtig god ven.

Skaden var også nået frem til kongeparret.

- Vi mødte kongen og dronningen, og det var rimelig stort, fordi Mary sagde, "ej, hvor er det at se dig. Det er helt vildt dejligt, at du kunne komme i dag, og jeg håber, at det går bedre med dig". Så hun vidste godt, at jeg var skade, og så sagde hun tillykke med et flot OL. Så det var jeg rigtig glad for, fortæller svømmeren, der endte på en fjerdeplads i 200 meter butterfly til OL.

Vil svømme hurtigt til VM

På trods af at et brækket haleben ville give de fleste af os en længere pause fra motionen, er det ikke tilfældet for svømmeren.

- Jeg har svømmet ret meget faktisk i perioden, hvor jeg har været skadet. Der har selvfølgelig været noget tid, hvor jeg måtte holde mig lidt væk fra bassinet, og så er jeg startet stille og roligt op og mærket meget efter, hvad mit haleben kan holde til. Så jeg ikke presser den alt for meget, men jeg vil holde mig i gang og håber, det heler hurtigt, siger hun.

Der er også nye mål i horisonten. Til december er der VM i kortbane - hvilket betyder, at bassinet er 25 meter, hvor det til eksempelvis OL er 50 meter.

- Jeg vil rigtig gerne svømme hurtigt til VM. Det er det næste store mål, som jeg glæder mig til. Her skal der bare vendes flere gange, og det skal lige øves mere, fortæller Helena Rosendahl Bach.


Foto: Thomas Hansen / TV2 Nord

Har kæmpet i flere år: Nu falder ny plan til jorden

En arbejdsgruppe har i flere år forsøgt at få en alternativ varmekilde i Skarp Salling, men nu er endnu en plan gået i vasken.

- Det stopper. Det er gået i stå. Vi kan ikke komme videre.

Sådan lyder ordene fra Else Wiese, der ikke længere tror på, at borgerne i Skarp Salling kan få opfyldt ønsket om at få en fælles jordvarme - det såkaldte termonet.

15 millioner kroner skulle ellers have været investeret i termonettet, der ved hjælp af uisolerede rør i jorden kan forsyne over 100 husstande omkring byen.

Men nu har en politisk aftale altså spændt ben for planen. Den nye lovgivning giver nemlig ikke tilladelse til, at Vesthimmerlands Kommune kan stille en garanti på lånet.

Derfor skal borgerne i byen selv finde finansiering, hvis termonettet skal etableres.

- Vi har fået meldingen om, at når vi skal på lånemarkedet til sådan et projekt, så kan vi ikke låne pengene til det. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, siger Else Wiese, talsperson for 'Varmegruppen', der i flere år har arbejdet på at blive fri for naturgas i byen.

Det kan vise sig at blive rigtig, rigtig dyrt for varmekunderne.

Klima-, Energi- og Forsyningsminister, Lars Aagaard.

- Det betyder, at vi ikke kan komme videre med vores energiforsyning. Vi vil jo rigtig gerne med på den grønne bølge, og det er jordvarme, som termonet er, forklarer Else Wiese.

Tidligere har fjernvarme vist sig at være for dyr en løsning med en etableringsomkostning på omkring 150.000 kroner per husstand. Derfor har flere borgere i byen allerede nu fået varmepumper, mens andre stadig har naturgas.

Ingen gylden forlomme til forbrugere

Flere af byens huse er til salg, og meldingen om, at man ikke kan få den nye energikilde i Skarp Salling, bekymrer Vesthimmerland Kommunes borgmester, Per Bach Laursen (V).

- Det bliver endnu sværere at få nye familier i de her boliger. Det kan ikke passe, at det skal være så kompliceret at komme frem til den konklusion, at vi må have lov til at stille den kommunale garanti, der skal til, for at man kan etablere det, konstaterer borgmesteren.

- Byrådet har jo indtil nu vist stor velvilje til at støtte ting, som man må ifølge kommunalfuldmagten. Det må vi bare ikke på termonet, og det undrer os meget, påpeger Per Bach Laursen (V).

Klima- og Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M) havde i dag ikke mulighed for at stille op til interview, men han forklarer i et skriftligt svar, at han mener, den nye lovgivning gør det lettere at etablere termonet.

- Vi giver varmeselskaberne mulighed for at arbejde med termonet, samtidig med, at kommunerne kan spille en stor rolle i etablering og drift.

- Jeg vil dog ikke være med til at give en gylden forlomme til én gruppe forbrugere, særligt når der er mulighed for at få en individuel varmepumpe, og derefter lade andre varmekunder og alle kommunens borgere tage risikoen med kommunegarantier.

- Det kan vise sig at blive rigtig, rigtig dyrt for varmekunderne, siger Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser følgende:

  • Det er allerede i dag muligt for private og forbrugerejede virksomheder at drive termonet på kommercielle vilkår. Med den politiske aftale og udkastet til lovforslaget, som netop har været i høring, vil det stå i varmeforsyningsloven, at kommuner via kommunale fjernvarmeselskaber vil kunne varetage og deltage i virksomhed med termonet på samme vilkår som en såkaldt ”tilknyttet virksomhed”. Det betyder, at kommuners mulighed for at bistå lokalsamfund med den organisatoriske opgave med at etablere og drive termonet øges, men uden at kommunen kan stille garanti for termonet-projekter.

  • Aftalen skal understøtte, at kun konkurrencedygtige projekter etableres. Og blandt andet forhindre, at termonet-projekter bliver en økonomisk risiko for fjernvarmekunder i samme kommune, som ville være med til at betale regningen, hvis et termonet-projekt blev for dyrt. Det sammen gælder for kommunen, som også ville tage en risiko, hvis der blev udstedt kommunegaranti. Derudover kan kommunegarantier give termonet en konkurrencefordel i forhold til andre grønne varmeløsninger, fx individuelle varmepumper, og dermed føre til konkurrenceforvridning.

Arbejdet for at sikre en alternativ energikilde ser altså indtil nu ud til at være forgæves for Else Wiese og resten af varmegruppen i Skarp Salling.

- Det er trist og ærgerligt, at man sætter nogle klimamål op, som vi andre gerne vil følge, men så gør man det umuligt at gennemføre det, slutter Else Wiese.


Foto: Jeppe Krogager / TV2 Nord

De andre er dobbelt så gamle som Rasmus - alligevel stiller han op til valget i morgen

Han mener, at det arbejde, der foregår i rådene, er meget vigtigt og givende.

Rasmus Viking L. R. Christiansen er blot 31 år gammel, men han har siddet i menighedsrådet for Skallerup-Vennebjerg-Mårup Sogne, siden han var 27 år. I menighedsrådene er gennemsnitsalderen ellers 61 år.

- Man kan sige, jeg er lidt gammel af sind nogle gange. Jeg er nogle gange ældre end de ældste her, lyder det fra Rasmus Viking L. R. Christiansen, inden han bryder ud i latter.

Han er i fuld sving sammen med de resterende medlemmer med at forberede sig til menighedsrådsvalget på tirsdag.

- Der er forberedelse og så videre. Det tager jo noget tid at være medlem, men så kan man lade være med at bruge en halv time hver aften på YouTube, og så kan man lave noget praktisk arbejde og få noget for hånden og bidrage til fællesskabet og fremtiden, smiler Rasmus Viking L. R. Christiansen.

Hvis ikke vi gør noget går alt i stå

Men selv om Rasmus Viking L. R. Christiansen er meget lattermild, mener han helt alvorligt, at det frivillige arbejde, han og mange andre gør for at holde gang i den danske folkekirke, er vigtigt og slet ikke kan undværes.

Han er godt klar over, at menighedsrådene er i skarp konkurrence med for eksempel idrætsklubberne, når det gælder folks tid. Men langt de fleste vil jo gerne have kirken, ikke mindst når det gælder milepælene i et menneskes liv, mener han.

- Kirken er en institution, der altid er der, og så tænker vi ikke over den, før vi lige pludselig skal bruge den. Ved dåb, begravelse eller lignende. Og så glemmer man lidt, at det ikke bare er givet. At der ligger et stort arbejde bag at have kirken, pointerer Rasmus Viking L. R. Christiansen.

For en udefrakommende kan det måske synes uden den store vigtighed, men den køber Rasmus Viking L. R. Christiansen ikke.

- Det er det, der skal til, for at få det til at løbe rundt. Hvis ikke, vi gør det, går det i stå, og så begynder folk at beklage sig. Der er så mange ting i livet i livet, vi er nødt til at tage os af. Og det er et givende arbejde, når først man går i gang med det, påpeger Rasmus Viking L. R. Christiansen.

 Skal der være alkoholfri altervin?

På tirsdagens menighedsrådsmøde for Skallerup-Vennebjerg-Mårup Sogne var der en del fokus på vedligeholdelse, fremtidens kirkegårde og arrangementer.

På et af de sidste punkter om blev det diskuteret, om der skal serveres alkoholfri vin ved altergang. Bølgerne går ikke højt. Men der forskellige synspunkter.

Se diskussion om alkoholfri altervin