Det nordjyske flyselskab North Flying er kommet ud af det seneste regnskabsår med et underskud på fire millioner kroner.

Derfor har det været nødvendigt med en saltvandsindsprøjtning på fem millioner kroner fra moderselskabet, der stadig tror på, at det negative regnskab nok skal blive vendt.

- Underskuddet skyldes sagen fra sidste år. Den omsætning vi mistede på flyvninger, nåede vi ikke at indhente i regnskabsåret. Vi vil da gerne lave positive tal – men den situation her kunne vi ikke komme gennem uden røde tal, forklarer salgschef ved North Flying, Jesper Kragelund.

Fyrede piloter er tilbage på arbejde

Konflikten handlede kort fortalt om uenigheder om en overenskomst for virksomhedens piloter, som fik ni piloter til at strejke. Det endte med, at de ni piloter blev fyret. Fordi virksomheden pludselig havde mindre mandskab fra slutningen af august 2023, måtte man skære ned på aktiviteterne og nøjes med at opretholde kritisk flyvning - nemlig ambulanceflyvning.

- Halvdelen af de fyrede piloter er kommet tilbage til os, og de er ansat på en intern aftale her i firmaet, sådan som det også var for hovedparten af de ansatte før konflikten. Og derfor er det lykkes at opretholde en normal omsætning i første halvår af 2024, forklarer salgschefen.

I øjeblikket er omtrent 16 piloter ansat ved North Flying, der tilbyder udlejning af privatfly, ambulancefly og fragtflyvning. Men ønsket er at nå op på 18 piloter igen.

- Efterspørgslen er god, og den er stigende inden for ambulanceflyvning, som er 50-60 procent af det arbejde, vi tager. Så det er en positiv udvikling, siger Jesper Kragelund.

Piloternes fagforening, FPU, var i forbindelse med fyringerne ude med en skarp kritik af North Flying.

- Vi har aldrig set lignende. Dansk Industri og North Flying handler decideret uanstændigt og tilsidesætter alle former for normal opførsel og skik. Vi kommer til at anfægte den her ageren på alle tænkelige måder, lød det i august 2023 fra forbundssekretær i FPU, Kasper Svendsen.

Der er blevet fundet forgiftet kød i Østre Anlæg i Aalborg.

Det lider hunden Conrad under i øjeblikket, for den er nemlig blevet forgiftet. Det mener i hvert fald dyrlægerne ved Vodskov Dyreklinik.

Efter en gåtur i Østre Anlæg spiste Conrad et eller andet som ejeren ikke nåede at se, hvad var. Da de kom hjem gik der ikke længe, før Conrad begyndte at savle, og det fik ejeren til at kontakte Vodskov Dyreklinik med det samme.

På dyreklinikken fik hunden et opkastmiddel - og her kunne dyrlægerne ud fra maveindholdet fastslå, at der var panodiler gemt i rå kylling, som Conrad havde spist. Og panodil er farlige for både hunde og katte.

- Vi opfordrer alle hunde- og katteejere til at være ekstra opmærksomme, især ved gåture i Østre Anlæg og omkringliggende steder. Hvis dit kæledyr spiser noget mistænkeligt, eller viser tegn på forgiftning, skal du straks kontakte en dyrlæge. Hurtig indsats kan redde liv, skriver Vodskov Dyreklinik på sin Facebookside.

Tæt trafik, 80 kilometer i timen og en god portion tålmodighed.

Sådan har det været at være bilist og husejer ved motorvejen langs Aalborg længe.

Og nu ser det ud til at både bilister og husejere skal væbne sig med endnu mere tålmodighed.

Vejarbejdet langs E45 ved Aalborg skulle egentlig stå færdigt før jul. Men nyeste melding fra Vejdirektoratet lyder nu på første kvartal 2025.

- Der mangler stadig at blive sat søjler i jorden flere steder, lyder det fra Mette Aakær Møller, der er projektleder ved Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet er i gang med at opsætte støjskærme på begge sider af Nordjyske Motorvej i Aalborg. Det sker for at reducere støjgenerne fra motorvejen. Støjskærmene bliver opsat ved Øster Uttrupvej, Humlebakken, Bavnevangen og Universitetsboulevarden.

Flere forsinkelser

Samlet set bliver der monteret 7,7 kilometer støjskærme. Og det er et større arbejde. For oprindeligt skulle det have været færdigt før jul.

- Inde i arbejdet med støjskærmene fik entreprenøren besked om, at skærmene skulle være højere på tre ud af de fire projekter. Og derfor blev deadline forlænget frem til jul, fortæller projektlederen fra Vejdirektoratet.

Men der mangler stadig meget. Efter de manglende søjler skal der opsættes kassetter, espaliere, autoværn og beplantning ved støjskærmen.

Både det, men også såkaldte spilddage, forsinker arbejdet yderligere, lyder det fra Mette Aakær Møller.

- Hindringer i jorden og dage med dårligt vejr kalder vi spilddage. Disse dage kan entreprenøren ikke arbejde, og derfor forlænges tidsfristen for hver gang, han møder en hindring.

Spilddage har der været flere af. Det betyder, at deadline nu er rykket igen. Planen er, at støjskærmene står færdigt i starten af det nye år.

- Entreprenøren er lovet en bonus, hvis han bliver færdig til tiden. Så det, håber vi, er incitament til at skynde sig lidt, siger Mette Aakær Møller.

Opdateres...

Togdriften er indstillet på flere strækninger i Nordjylland. Det meddeler Banedanmark på X.

De skriver videre, at problemet skyldes, at der er fejl på signalsystemet. 

Togtrafikken er indtil videre indstillet frem til klokken 18.

Til TV 2 fortæller informationschef ved DSB, Tony Bispeskov, at flere på nuværende tidspunkt sidder fast i et tog på de påvirkede strækninger.

- Nogle enkelte steder sidder folk fanget, og der arbejder vi på at få dem ind, så vi kan få dem over i busser, siger Tony Bispeskov.

Gymnasieeleven Janiar var fanget i togkaosset i Frederikshavn.

DSB skriver på deres hjemmeside, at der bliver indsat togbusser mellem Aalborg og Aarhus. De første busser vil kører mellem klokken 14 og 15. Hvis du skal fra Aalborg Lufthavn til Aarhus, eller omvendt, skal du benytte lokaltrafikken til og fra Aalborg Station.

Togbusserne mellem Aalborg og Aarhus kører i pendulfart.

Administrerende direktør Martin Mikkelsen til TV 2, at de er hårdt ramt af signalproblemerne. Den eneste trækning, hvor toget kører, er mellem Skagen og Strandby.

- Det er mange mennesker, der desværre bliver ramt. Vi glider langsomt over i myldretiden, så det er heller ikke det bedste tidspunkt på døgnet, vi må holde stille, siger han.

Nordjyske Jernbaner arbejder på at få togbusser sat ind på deres strækninger.

Der var onsdag aften heftig diskussion i byrådssalen i Hjørring Kommune.

Det mener i hvert fald Erik Høgh Sørensen fra Vendelbo-Listen.

Han havde sammen med Frode Larsen (DF) stillet forslag om at reducere antallet af byrådsmedlemmer fra de nuværende 31 til 27 ved næste kommunalvalg. På den måde ville kommunen kunne spare penge på antallet af lønkroner til de lokale politikere - præcist hvor mange penge fremgår det ikke af dagsordenen.

- Jeg synes, vi skal gå forrest i en tid, hvor der er skal skæres her der og alle vegne i kommunens økonomi. Vi skal yde vores, og jeg tror demokratiet ville være lige så velfungerende, selvom der 'kun' er 27 medlemmer, siger Erik Høgh Sørensen og uddyber:

- Jeg synes grundlæggende, at vi burde vise mådehold, nu hvor vi pålægger borgerne så mange ulemper på grund af dårlig økonomi.

Forslaget blev imidlertid fuldstændig og aldeles nedstemt. Kun Erik Høgh Sørensen og Frode Larsen stemte for. Alle andre stemte imod.

Vælgerne vil have repræsenteret deres områder

Erik Høgh Sørensens modvind kan skyldes, at han gang på gang stemmer mod, hver gang byrådsmedlemmerne skal finde steder at spare. Han er nemlig konsekvent imod nedskæringer, så længe han synes, at Hjørring Kommune bliver forfordelt af staten.

Kan det være, de stemmer imod, fordi du ikke er så vellidt i byrådet?

- Ja, sikkert. Men det er jo en del af demokratiet, siger Erik Høgh Sørensen ganske upåvirket.

- Jeg gik til valg på, at man ikke skal lave nedskæringer, hvis statskassen bugner af penge. Hvorfor skal vi så skære ned i Nordjylland og i Hjørring Kommune? Hvis ikke man kan føre de penge til resten af landet – og så fører jeg politik efter det, siger han.

En af dem, der stemte imod, har dog svar på rede hånd, da vi ringer og spørger, hvorfor han mener, at forslaget ikke er værd at arbejde videre med. Det er tidligere borgmester, Arne Boelt (S).

- Det er ikke fordi, jeg tror, det ikke kan fungere. Men lige nu er det det modsatte, vælgerne efterspørger. I de små samfund kan det i forvejen være svært at få en lokalpolitiker valgt, så man kan få repræsenteret sit område. Derfor tror jeg, det er dumt at skære i antallet af politikere lige nu, siger han.

I forslaget har man sammenlignet Hjørring Kommune med Horsens Kommune. Der er flere indbyggere, og der fungerer det med 27 byrødder. Men den sammenligning holder ikke, mener Arne Boelt.

- Horsens har kun halvdelen af det areal, vi har i Hjørring Kommune, forklarer han og uddyber:

- Desuden er det svært at finde nok kandidater til byrådet - og det hænger sammen med den vrede og mistillid der er til dem, der sidder i byråd, regionsråd og i Folketinget. Folk synes, vi er banditter, og det er vi altså ikke. Der er rigtig meget at lave for et helt almindeligt byrådsmedlem, og det bliver der altså ikke mindre af, hvis man skærer i antallet af byrødder.

Hvis og når der engang kommer ro på økonomien i kommunen, og der samtidigt kommer til at være mindre bureaukrati, kan han godt se, at der kan reduceres i antallet af byrådsmedlemmer. Men for nu mener han, at der er nok at se til med en kommune, der er hårdt spændt for.