Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jonas har hjulpet over 400 ukrainske flygtninge: - De blev nødt til at forlade deres hjem og kære

Foto: Michael Andersen / TV2 Nord

Nu koncentrerer Jonas Holdensen sig om at hjælpe de 400 ukrainske flygtninge, som er kommet til Danmark.

Jonas Holdensen fra Aalborg har i et år kastet alt ind på at hjælpe ukrainere på flugt fra krigen.

- Det startede ved at en af mine venner, der bor i Moldova, ikke havde plads til flere ukrainere, så han spurgte mig, om jeg kender et sikkert sted i Vesteuropa, hvor de kan sende dem hen. Jeg svarer, at vi har masser af plads i Danmark, og det bliver så startskuddet på projektet, fortæller Jonas Holdensen.

Se inslaget om Jonas herunder, eller via linket her:

Begyndte med udlandssemester 

Han kan ikke andet. Han står i gæld til det gæstfrie folk, der tog imod ham, da han besøgte landet tilbage i 2005.

- Det her ville aldrig ske, hvis ikke jeg for 17 år siden havde et semester i det sydlige Ungarn som en del af min uddannelse, da det var min indgang til netværket og vennerne, der senere inviterede mig til Ukraine tilbage i 2005. Det er de relationer, som aktiverede mig, da krigen brød ud, konstaterer Jonas Holdensen. 

Siden har Jonas gennem projekt HURT – help ukrainian refugees to Denmark – hjulpet 400 flygtende ukrainere til Danmark.

Startede med bus

I begyndelsen af krigen var presset på Ukraines grænser enormt.

- De blev nødt til at forlade hjem og sine kære, mens de havde venner og familie, som måtte lade livet, uddyber Jonas Holdensen berørt. 

Den første bus, som Jonas Holdensen fik sendt af sted, blev hurtigt fyldt. Den næste ligeså, derfor var der brug for andre mere målrettede løsninger.

- Så prøvede vi at skifte strategi til nogle flybilletter og lave nogle ruter op gennem europa og Rusland med busserne, forklarer han. 

Det var klokken otte om morgen, og vi havde ikke lys eller vand

Bogdana Ruzhkova

Blev hjemme og koordinerede 

Jonas Holdensen blev hjemme i Aalborg for at koordinere hjælpearbejdet og finde frivillige til det praktiske.

- Vi skal være på de sociale medier for at kunne fortælle om, hvad der foregår. Vores Facebook har været nøglen til at nå danskere, som ville hjælpe. 

Tidligt tog han kontakt til flyselskaber, og DAT lovede at stille et fly til rådighed.

- Det blev først senere i forløbet, da vi havde en gruppe på 30, der var strandet i Krakov, at vi tog skridtet og vendte tilbage til DAT, der stadig var klar på at hjælpe, forklarer han. 

Flyet med cirka 60 ukrainere landede i slutningen af august i København. 

Det var en stor dag for Jonas Holdensen, der ved siden af det store frivillige hjælpearbejde hele tiden har passet sit job som jurist i en fagforening.

- Jeg arbejder med noget helt andet til dagligt, så det med at booke busser, fly og gruppebilleter i forvejen, havde jeg aldrig forventet at gøre, men det blev bare naturligt, da behovet var der, fortæller Jonas Holdensen. 

De fleste fra flyet kom til center Sandholm og derfra videre ud i Danmark.

Foto: Privatfoto

Severin ville miste benet uden hjælp

En lille gruppe kom med tog direkte til Aalborg. Severin var en af dem. Og han krævede særlig opmærksomhed, da han var hårdt såret.

- Han var såret på både armen, ryggen og benet. Der var mange sår på hans krop, beretter søsteren Bogdana Ruzhkova, der også er flygtet til Danmark. 

- Vi booker en tid dagen efter til lægen, hvor han kommer til røntgen mandag og får at vide, at han skal indstilles til operation, ellers skal benet amputeres hurtigt. De planlægger en operation og gennemfører den dagen efter, siger Jonas Holdensen.

På Aalborg Universitetshospital har læger opereret Severins ben og monteret et stativ, så knogleenderne langsomt kan vokse sammen igen, uden at benet bliver skævt. Det tager måneder, inden apparatet kan fjernes, men forventningen er, at Severin får førligheden igen.

- Lægen siger, at det bliver okay, fortæller han. 

Da bomben faldt, dækkede hans ven hans krop. Desværre døde vennen

Bogdana Ruzhkova

Vennen ofrede sig selv for Severin

Severin bor nu i en lejlighed i Aalborg, hvor han langsomt er ved at komme sig.

Han får støtte og hjælp af sin søster, Bogdana Ruzhkova, der kom til Danmark sammen med Severin efter voldsomme bombardementer i deres hjemby.

- Det var klokken otte om morgen, og vi havde ikke lys eller vand, husker Bogdana Ruzhkova. 

Bomben faldt 10. marts - ikke ved fronten - men tæt ved forretningen, hvor Severin arbejdede.

Severin kan takke en ven for, at han er i live den dag i dag.

- Da bomben faldt, dækkede hans ven hans krop. Desværre døde vennen, fortæller søsteren berørt.

Severin blev lappet sammen på det lokale hospital. Og fik også en skinne på det brækkede ben, hvor en stump knogle manglede. Arbejdet som sælger var det slut med.

Jonas Holdensen kom til undsætning

Mens Severin lå på syghuset i Mauripol, gik Bogdana Ruzhkova i gang med at organisere flugten. Og her kom hun i kontakt med en, der kendte Jonas Holdensen.

- De gav mig nummeret på Jonas, som sagde at vi kunne komme, fortæller hun og fortsætter: 

- Da vi ankom, var der så meget støtte og hjælp, det forventede vi slet ikke. Første gang var det meget mærkeligt, fordi der var stille om aftenen og ingen lyde af sirener. 

- Jeg har ikke ord, der kan sige, hvor taknemmelige vi er for deres hjælp. 

Også huske sin egen familie

Jonas Holdensen har som alle andre kun 24 timer til rådighed i døgnet. Og i snart et år har han haft langt mindre tid til sin kone og tre børn, end han egentlig bryder sig om.

- Jeg vil være far, og vores familie skal fungere. Samtidig ved man, at der er mange mennesker, som man hjælper med det her, siger han. 

Jonas Holdensens kone, Elisabeth Holdensen, har derfor også været med i planlægningen. 

- Vi har snakket meget om, hvordan man tilrettelægger de her uger, så der er plads til både at hjælpe og være far og ægtemand, siger hun. 

- Jeg bruger for meget tid i nogle situationer og føler samtidig, at jeg ikke bruger nok, hvilket er vanskeligt. Det handler hele tiden om balance. Jeg har svært ved at stoppe igen, når først man har hjulpet 100 mennesker, som man faktisk møder. Så har man lyst til at hjælpe de næste 100 også, konstaterer Jonas Holdensen. 

Jonas Holdensens tre børn har også mærket til deres fars nye projekt. 

- Vi er selvfølgelig stolte, men vi kan også mærke det i hverdagen, siger Samuel Holdensen og Annika Holdesen, der er to af Jonas Holdensens tre børn.

- Jeg synes, det er virkelig sørgeligt, at der overhovedet skal være krig, fortæller Elias Holdensen, der er Jonas Holdensens mindste søn.

De blev nødt til at forlade hjem og sine kære, mens de havde venner og familie, som måtte lade livet

Jonas Holdensen

Frivillig hjælper

Det helt akutte behov for at hjælpe flygtende ukrainere ud af deres krigshærgede land er aftaget. Over 400 er det blevet til, og nu koncentrerer Jonas Holdensen sig om at hjælpe dem, der er her. Bogdana Ruzhkova er kommet i job på et hotel. Og helt naturligt giver hun tilbage som frivillig i projektet.

Hun kan engelsk og Jonas Holdensen bruger hende derfor som tolk – for eksempel når der skal deles computere ud. I alt har Jonas Holdensens arbejdsplads nemlig doneret 100 computere, og de fleste havner i hænderne på ukrainske skolebørn.

- De ukrainske børn går i dansk skole, men problemet er, at de taber niveau, fordi de ikke taler dansk, derfor følger langt de fleste børn en online skole, forklarer Jonas Holdensen.

Foto: Privatfoto

Langt de fleste ukrainere ser frem til en dag at kunne vende hjem til deres fødeland.

- De vil tilbage, og derfor er en computer en kæmpe hjælp til at kunne holde niveauet og være sociale online, forklarer Jonas Holdensen. 

Men det kan have lange udsigter. Også for Bogdana Ruzhkova og Severin.

- Vi har ærligt ikke et hjem, for det hele er ødelagt, fortæller Bogdana Ruzhkova og fortsætter:

- Vores prioritet er hans helbred. Men vi vil gerne tilbage en gang uden krig, fordi det er meget frygteligt og skræmmende, og vi har ikke lyst til at leve i frygt. 

Se programmet om Jonas mission længere oppe i artiklen. Du kan møde mange flere inspirerende nordjyder i Nordliv lige her.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.