Fynbo Foods vil ansætte ukrainske flygtninge
I Vrå bliver der i disse dage flaget med det ukrainske flag i sympati med det krigshærgede land. Nu vil virksomheden ansætte tre ukrainere.
Fynbo Foods i Vrå flager i disse dage med det ukrainske flag i sympati med det krigsramte land, og nu går virksomheden efter at ansætte tre ukrainske flygtninge, så de har mulighed for at få et arbejde, så snart det er muligt.
Richard Fynbo er direktør hos Fynbo Foods A/S i Vrå. I disse dage vejrer det ukrainske flag foran virksomhedens bygninger i Vrå. Det gør det af sympati med et land, der er havnet i en krig, de ikke selv har bedt om, ifølge Richard Fynbo.
- Vi flager af sympati, men også for at vise støtte til de tre ukrainere, der er ansatte i firmaet.
Med en særlov på trapperne, der gør det muligt for danske virksomheder at ansætte ukrainske flygtninge med det samme, ser det nu ud til, at der skal udvides i antallet af ukrainere på lønningslisten hos marmeladefabrikken.
- Vi vil gerne ansætte tre ukrainere mere, så snart det er muligt, siger Richard Fynbo.