Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aalborg-forening redder flygtninge fra krig: - Du bliver lykkelig af at gøre noget godt for andre

De mange tusinde flygtninge søger ly i blandt andet hallen her, inden de kan komme med en bus til Polen eller et andet europæisk land. Foto: David Klint / Foreningen Charity

Foreningen Charity henter mandag 47 ukrainske flygtninge til Nørager. Lederen er imponeret over ukrainernes vilje til at leve og finde de gode øjeblikke i en ellers svær situation.

David Klit står og kigger på 14 børn, der spiller fodbold foran bussen fra Vebbestrup Turistfart. 

Han har netop hentet dem og deres mødre på grænsen mellem Polen og Ukraine for at hjælpe dem væk fra krigen.

Pausen er opstået ved den dansk-tyske grænse ved Padborg, mens myndighederne registrerer flygtningene.

Endestationen er en efterskole lidt uden for Hobro, som skal fungere som flygtningenes første danske hjem, indtil de får bevilget enten asyl eller et visum.

- Vi havde mulighed for at skaffe rammerne for en ny start til flygtningene. Vi har penge og bygninger til rådighed, så vi vil gerne hjælpe dem videre ud i samfundet, og det bruger vi vores kirkelige netværk til, fortæller David Klit.

Han er daglig leder af Foreningen Charity – en nordjysk velgørende forening, der hjælper trængte familier med blandt andet tøj, skoletasker og ophold.

Flygtningene ankommer typisk til en hal som denne om eftermiddagen og fragtes videre til et sikkert land morgenen efter. VIDEO: David Klint / Foreningen Charity

Dyre bøffer gør dig ikke lykkelig

Nu er det så ukrainske børn og deres mødre samt bedstemødre, der har brug for foreningens udstrakte hånd. Og den får de. Uden tøven.

- Du skal jo alligevel spise tre gange om dagen, så om du får bøffer eller spaghetti med kødsauce, det gør ingen forskel. Hvis man bliver lykkelig af at skrabe penge sammen, burde de alle i Hollywood være lykkelige. Nej, for at blive lykkelig, skal man gøre noget godt for andre, siger han.

Mandag formiddag ’sidder’ bussen på sjette time dog stadig fast ved den danske grænse i Padborg, mens flygtningene bliver registreret af myndighederne.

- Det er lidt hul i hovedet, men det eneste sted, flygtninge uden pas kan blive registreret, er i Sandholmlejren. Det tager lang tid at registrere dem her ved Padborg, og så skal de så afsted til Sandholm igen i morgen, så jeg synes, man burde kunne klare begge dele lige her, fortæller en frustreret David Klint.

Bussen fra Vebbestrup Turistfart kører de 47 ukrainere hele vejen til Nordjylland mandag 10. marts. Foto: David Klint / Foreningen Charity

Kirken hjælper med bløde værdier

Foreningen Charity samarbejder med frikirken Aalborg City Kirke om at hjælpe ukrainerne til et nyt liv.

Charity står for de praktiske rammer og stiller lokalerne fra den kommende efterskole Da Vince Academy i Nørager til rådighed frem til skolestart i august.

Imens sørger frikirkens frivillige for give flygtningene en meningsfyldt hverdag med fællesspisning, aktiviteter og tolkebistand.

- Kirkens er verdensmestre i de bløde værdier og vant til at tage sig godt af andre mennesker. Og de har så mange frivillige, der brænder for at hjælpe andre, så det klarer de, fortæller David Klit.

23 børn og 24 forældre fra flygtningelejren her på grænsen mellem Polen og Ukraine rejser til Danmark for at komme væk fra krigen. Foto: David Klint / Foreningen Charity

Børnene spiller fodbold

Bussen fra Vebbestrup Turistfart er fyldt op med 23 børn i alderen 10 måneder og op til 15 år samt 24 voksne.

Selv om børnene er flygtet fra panserværnsraketter og Stinger-missiler, der har sprængt deres hjem og hverdag i stumper og stykker, finder de stadig tid til at være børn under pausen ved den danske grænse.

- Børnene spiller fodbold på pladsen lige nu. De er hurtigt faldet i leg med hinanden, og nogle af drengene skiftede plads i bussen for at kunne spille et spil sammen. Det er dejligt at se – det er det hele værd, siger David Klint.

Den frivillige leder er imponeret over ukrainerne vilje til at leve – på trods.

- Mange af dem har rejst i seks døgn for at nå til den polske grænse, men selv om de er udmattede, er de meget mere sejlivede, end jeg havde troet var muligt. Det er, som om de kan mærke friheden. Men mon ikke de ’falder’ sammen, når først de får deres eget værelse og når frem til deres nye hjem, siger han.

De 47 flygtninge gør klar til afrejse mod Støvring. Foto: David Klint / Foreningen Charity

Sejlivede ukrainere 

David Klint oplever også et stort drive hos de ukrainske flygtninge.

- De kan slet ikke forstå, at der er betalt for dem – at de får sandwiches og drikkevarer af os på turen. De hjælper med alt, for de er et stolt folk, der vi klare sig selv. Derfor tror jeg heller ikke, det bliver en stor byrde for danskerne at tage imod dem, siger han – og tilføjer, at Foreningen Charity tager højde for ukrainernes selvstændighed under deres ophold i Danmark.

- Vi skal ikke gøre dem til projekter eller curling-flygtninge. Vi skal give dem lov til selv at gøre noget og yde en indsats – for eksempel lave mad, gøre rent og pudser vinduer. De er sejlivede og et stærkt folk med en anden livsholdning end så mange andre. Derfor skal vi heller ikke tage værdigheden fra dem, slår Charitys frivillige leder fast.

Foreningen Charity kører allerede på tirsdag igen bussen fra Vebbestrup Turistfart til den polsk-ukrainske grænse for at hente yderligere 50 flygtninge.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.