Motorcyklist forsøgte at snyde politiet i fartsag
En 33-årig mand drejede lidt for meget på gashåndtaget på en motorcykel og blev i april 2023 derfor blitzet.
Men i stedet for at acceptere det, forsøgte manden at tørre hændelsen af på en bekendt.
Og den bekendte gik faktisk med til at tage skylden for hastighedsovertrædelsen. Det fremgår af anklageskriftet.
Det gjorde politiet dog ikke, og derfor skal den 33-årige mandag i Retten i Aalborg med sigtelser om falsk anklage hængende over hovedet. Den bekendte skal også i retten, men skal have sin sag behandlet for sig.
Den 33-årige forventes ifølge sagens oplysninger at ville tilstå.
Hvor stor hastighedsovertrædelsen var, og hvorfor han ville kaste skylden videre er uvist.