Knaldet på torvet: Høj på coke
Fredag aften blev en mand på 30 år taget på fersk gerning af politiet.
- Han blev standset på Torvet i Hornum. Han kørte uden føreret, og narkometeret slog ud for kokain. Han havde formentlig også en for høj promille, men vi venter stadig på svar på blodprøverne, siger Hans Henrik Sørensen, der er politiassistent ved Nordjyllands Politi i Himmerland.
Den ifølge politiassistenten unge mand ser frem til et klækkeligt efterspil.
Dertil kommer det, at bilen var lånt ud til den unge mand, som ikke har kørekort. Derfor har den person, der har lånt bilen ud, fået en sigtelse for overtrædelsen.