Venner leder efter forsvunden mand
En privat eftersøgning er lige nu i gang i Thy. Den 52-årige mand har ikke givet lyd fra sig i fem dage.
Opdateret 06.09.2023: Manden er fundet død, og TV2 Nord har derfor valgt at fjerne navn og billede.
Ingen har set den 52-årige mand fra Hurup i Thy siden tirsdag.
Det bekymrer hans venner, der derfor har startet deres egen eftersøgning med hovedkvarter på værtshuset Pusterummet i Hurup.
Det skriver TV Midtvest.
De første begyndte at lede efter deres forsvundne ven allerede onsdag, og torsdag begyndte de så at organisere det. De eftersøgte områder blev blandt andet tegnet ind på kort.
Lige nu har de cirka 35 navne på telefonlisten med folk, der har hjulpet til. Derudover har de blandt andet fået hjælp af en cykelklub.
Den 52-årige mand blev sidst set tirsdag omkring klokken 19.30, da han kørte fra sin bopæl i Hurup.
Politiet er ikke i gang med en aktiv eftersøgning, oplyste vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch lørdag til TV MIDTVEST.
Det skyldes, at ordensmagten simpelthen ikke ville ane, hvor den skulle lede.