Uheld på bro påvirker trafikken
Opdateret 10.00 - ifølge Vejdirektoratet glider trafikken igen, som den skal.
Er du på vej fra Skive til Thisted på rute 26, kan du godt forvente en hel del trafik.
Der er sket et uheld på Sallingsundbroen. Det meddeler Vejdirektoratet, mens politiet uddyber:
- Der er noget vejarbejde i forvejen, og der har været en påkørsel bagfra, hvor ingen er kommet til skade. I alt har fire biler været til stede, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Simon Skelkjær til TV MIDTVEST
Ifølge Vejdirektoratet er uheldsstedet ikke sikret endnu. Trafikken skulle dog glide nogenlunde.