Kort Nyt

- Uanset hvad er jeg glad for at være her

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lørdag har mange nordjyder nok ventet på. 

Foruden Danmarks ottendedelsfinale mod Tyskaland er det nemlig også dagen, hvor Jonas Vingegaard er at finde på trods af, han styrtede på en nedkørsel undervejs på 4. etape i Baskerlandet Rundt i begyndelsen af april. 

- Jeg er rigtig, rigtig glad for at være her, og jeg er glad for igen at sætte et nummer på ryggen. Det er næsten helt emotionelt for mig, siger Jonas Vingegaard til TV2 inden lørdagens etape.

Undersøgelser efter styrtet viste efterfølgende, at han havde brækket sit kraveben, flere ribben og havde punkteret en lunge. Han var indlagt på et hospital i det nordlige Spanien i 12 dage.

- Det er et løb, der har en speciel plads i mit hjerte. Uanset hvad er jeg glad for at være her, siger han til landsmediet.

Derfor er thyboen også spændt på at være tilbage. 

- Jeg er spændt. Nok mest over at være i feltet igen. Etapen går, som den går, afslutter han.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Gravede gasledning over ved et uheld

I forbindelse med noget gravearbejde skete der en såkaldt smutter fredag morgen.

Det fortæller Nordjyllands Politis vagtchef Thomas Ottesen.

Det betød, at der pludselig var brud på en gasledning på Møllebakken i Hobro. Politiet fik anmeldelsen ind klokken 8:20 og kørte derefter derhen og afspærrede området i en kortere periode, indtil alt var under kontrol.

Der var ifølge vagtchefen arbejderne selv, der kontaktede nogle teknikere, som kom for at fikse problemet. Der blev ikke antændt gas i forbindelse med episoden, og ingen personer er kommet til skade.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Zoo får ny unge

Der er en ny unge på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sådan bliver fredagsvejret

Fredag vil det overvejende være skyet og tørvejr.

Det oplyser TV2's vejrvært Jens Ringgård Christiansen. Hen mod aftenen kan det dog dryppe en visse steder.

Se hele vejrudsigten herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Tyv begik indbrud - og efterlod en bøde

Det kræver en vis frækhed, at bryde ind i et hus. Men det kræver nok en overordentligt stor portion af det, hvis man regner med, at dem man begår indbrud hos, agter at betale ens bøde.

Om det er, hvad en indbrudstyv i Aalborg har tænkt, er uvist.

Ikke desto mindre har tyven efterladt en bøde, da vedkommende begik indbrud i et hus på Lektorvej.

Tyven er kommet ind af en hoveddør i et hus, der er ved at blive renoveret, og har stjålet både madvarer, tøj og værktøj, inden vedkommende forlod stedet igen.

Men på stedet blev der i hvert fald efterfølgende fundet en bøde, der muligvis tilhører tyven, skriver politiet i deres døgnrapport.