Thisted indleder sæsonen med hjemmesejr
Mens bolden har rullet et par uger i rækkerne over, så startede 2. division for Thisteds herrefodboldhold denne lørdag med en hjemmekamp mod Middelfart.
Mandskabet håbede naturligvis på en god start på den nye sæson, men det var som om, at de to hold havde brug for lige at komme i gang efter sommerferien.
Første halvleg endte i hvert fald med at være en kedelig kamp, hvis man kun kiggede på måltavlen, for der skete ingenting.
Der var altså status quo efter de første 45 minutter af Thisteds fodboldsæson.
Der kom lidt mere gang i den i anden halvleg med blandt andet fire gule kort, men også med en vital scoring.
Den scoring tilfaldt heldigvis Thisted FC efter 74 minutter, da Mostafa Maarouf scorede til slutresultatet 1-0.