Omstridt kinesisk fragtskib sejler ud for Hanstholm
Det omstridte kinesiske fragtskib Yi Peng 3, der i ugevis har leget kispus med myndighederne i Skandinavien begyndte i går at sejle igen, og efter det rundede Grenen i nat, ligger det nu ud for Hanstholm.
Det viser data fra skibsporingshjemmesiden vesselfinder.com.
Skibet har siden november ligget for anker i Kattegat, hvor det er mistænkt at have forbindelser til to ødelagte kabler i Østersøen.
Skibet sejlede også over tre kabler mellem Læsø og Sverige, hvor det bremsede op ovenpå dem, har TV2 Nord, TV 2 og TV4 Sverige tidligere kunnet afsløre.
Sammen tog medierne en specialist med ud til stedet, hvor man med en undervandsdrone har forsøgt at undersøge, hvad der gemmer sig på havets bund. Her viste det sig, at der var dybe spor fra noget ukendt.
- Sporets retning og skibets (Yi Peng 3, red) retning er så sammenfaldende, at det er meget sandsynligt, at de to ting hænger sammen på en eller anden måde, siger Ole Ritzau Eigaard, seniorforsker ved DTU Aqua, efter at have set de unikke optagelser.