Lokalpolitiker beholder valgplakaterne på trods af opløsning af parti
Brian Nielsen har allerede valgplakaterne klar.
Omkring 50.000 kroner har han investeret i plakaterne, som skulle gavne både Nye Borgerlige, hans egen - og Pernille Vermunds næste valg.
Nu er formanden og frontfiguren Vermund ikke Nye Borgerlig, men Liberal Alliance, og det ærgrer Brian Nielsen, byrådsmedlem for Nye Borgerlige i Thisted Kommune.
- Man har jo et standpunkt til man tager et andet. For et år siden var hun meget skeptisk over, at andre skiftede parti, og ikke afgav sit mandat til partiet. Det kunne man passende have gjort her også, men sådan er politik jo, siger Brian Nielsen.