Region Nordjylland opfordrer folk til at tjekke deres lægekonsultationer
Region Nordjylland hører gerne fra nordjyder, som har oplevet, at der er registret ydelser hos lægen, som man ikke selv mener, at man har modtaget.
Det skriver regionen torsdag på sin hjemmeside.
De skriver blandt andet:
- Har du tjekket dine konsultationer hos din egen læge på sundhed.dk, og er der registreret ydelser, du ikke mener at have modtaget? Så hører vi gerne fra dig.
Det sker på baggrund af DR-programmet Kontant, hvor Alles Lægehus tilsyneladende systematisk har taget honorarer for ydelser, som patienterne ikke har modtaget. Og det er altså regionen, som ender med den regning.
Onsdag valgte Region Nordjylland derfor at politianmelde Alles Lægehus, og torsdag beder de nordjyderne tjekke efter på sundhed.dk, om der står registreret ydelser, som der ikke er blevet modtaget.
Hvis nordjyderne finder sådanne tilfælde, så opfordres de til at lave en henvendelse til Region Nordjylland via en såkaldt 'sikker mail', som kan tilgåes via hjemmesiden.