Kylling tilbagekaldes - indeholder mælk
Produktet bør smides ud eller leveres tilbage til butikken.
REMA tilbagekalder Tican Kylling Kebab, da produktet indeholder allergenet mælk, som ikke fremgår af mærkningen.
Det oplyser Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.
Produktet er solgt i REMA 1000-butikker i hele landet. Det bør leveres tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kasseres, skriver Fødevarestyrelsen.
Dette produkt er der tale om:
Tican Kylling Kebab
Nettoindhold: 80 g
Bedst før-datoer: 05.07.2023, 07.07.2023, 08.07.2023, 09.07.2023, 10.07.2023 og 15.07.2023
EAN-stregkode: 5903175691088
Kilde: Fødevarestyrelsen