Røgudvikling i ventilationsanlæg hos Støvring-virksomhed
Onsdag eftermiddag blev Nordjyllands Beredskab tilkaldt, da der var kommet gløder op i et ventilationsanlæg hos Marel i Juelstrupparken i Støvring.
Det afgav røg, som gav mistanke om brand i ventilationsanlægget.
- Vi kom derud, og vi fik pillet et stykke af ventilationsanlægget ned. Men der var ingen flammer eller noget, siger Per Hansen, der er indsatsleder hos Nordjyllands Politi.
Marel producerer udstyr til fødevareindustrien og har på deres afdelinger i alt omkring 300 ansatte.
- Fabrikken har nu lidt oprydning, og skadeservice er der. Men de kan fortsætte produktionen, siger Per Hansen.