Politi kommer med en opfordring efter endnu svindelforsøg
Tirsdag blev to ældre borger i Rebild Kommune udsat for kreditkortsvindelforsøg, hvor man forsøgte at franarre både kort og kode med målet om at kunne hæve penge fra kortet.
I begge tilfælde mislykkedes forsøgene.
Den ene af borgerne blev udsat for forsøget ved sit hjem i Støvring klokken 15:30, hvor en mand angiveligt forsøgte at få borgeren til at udlevere sit kreditkort. Den ældre borger afviste dog at udlevere sit kreditkort.
Senere, omkring klokken 17:00 fandt endnu et forsøg sted. Denne gang i Skørping.
Her endte en ældre dame med at udlevere sit kreditkort til en mand, som havde ringet og sagt at han kommer fra banken. Det lykkedes dog at få spærret kortet i tide, inden at der blev hævet penge i kortet.
- Vi opfordrer til at man tager en snak med sine ældre pårørende, om at en bank aldrig vil kunne drømme om at bede om kreditkort og pinkoder, da det er personfølsomme oplysninger, siger politiassistent i Himmerlands Politi, Niels Kristian Christensen.