Mand hastet til Rigshospitalet efter brand - nu er han udenfor livsfare
I weekenden måtte en 49-årig mand hastes på sygehuset efter en brand på Mastruplundvej i Støvring.
Som følge af branden i rækkehuset blev han først sendt på Aalborg Universitetshospital og siden til Rigshospitalet.
Manden var kraftigt røgforgiftet og blev lagt i koma allerede på Aalborg Universitetshospital.
Men nu er der godt nyt om den 49-årige mand.
- Efter omstændighederne har han det godt, så han er udenfor livsfare, det fortæller Hans Henrik Sørensen, politiassistent ved Nordjyllands Politi i Hobro.
Efter branden var hjemmeværnet til stede på adressen for at bevogte brandstedet, indtil de brandtekniske undersøgelser var overstået.