Kørselsfradrag skal øges for otte nordjyske kommuner
Sådan lyder et forslag fra Danmarksdemokraterne på deres sommergruppemøde I Rebild..
Konkret skal kørselsfradraget øges for otte nordjyske kommuner.
- Det vi gerne vil have ud af det, det er, at det bliver endnu mere attraktivt at bo i en yderkommune, men også gøre det endnu mere attraktivt at drive virksomhed i en yderkommune, siger partiets formand, Inger Støjberg.
Tesen er, at et øget kørselfradrag vil gøre det nemmere for virksomhederne at rekruttere i landdistrikterne.
Men det skal altså kun gælde i 25 kommuner, hvor otte af dem, ligger i Nordjylland. De kommuner,hvor fradraget ikke hæves er Aalborg, Mariager og Rebild kommune.
Pendelere får i dag et fradrag på 1,10 kroner i kørselsfradrag for hver kilometer de kører over 120 kilometer til og fra arbejde. Det fradrag er fordoblet i 25 udvalgte yderkommuner, og nu vil Inger Støjberg øge med 50 procent.
Socialdemokratiets Bjarne Laustsen synes ideen er sympatisk, men dyrt. Han mener, det vil øge uligheden mellem de udkantskommuner, der er med på listen, og dem, der ikke er.
- Det er et giftigt spil, ja det er. Det der med at lave forskel på kommunerne, hvor der er nogle, der kan være med, og andre, der ikke kan være med, der vil jeg hellere lave noget generelt for høje befordringsfradrag.