84-årig mand afgået ved døden efter brand på plejehjem
En automatisk brandalarm på Engparken i Rørbæk har vist sig at være en bygningsbrand på en institution - i dette tilfælde Rørbæk Ældrecenter.
Alarmen gik klokken 18.30 og skete i en lejlighed på plejehjemmet.
Her er 84-årig mand afgået ved døden som følge af branden. De pårørende er underrettet, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Karsten Højrup.
- Ret kort efter anmeldelse er beredskabet fremme på stedet og får slukket branden, men man konstaterer desværre, at der ligger en mand derinde, som er død, siger vagtchefen.
Udover dødsfaldet er endnu en person kørt til behandling på sygehuset for røgforgiftning.
Nordjyllands Beredskab rekvirerede hurtigt en vandtankvogn, indsatsleder og en autosprøjte fra stationen i Hobro til branden, og inden andre beboere kom til skade ved branden.
- Der skal nu laves findestedsundersøgelser på plejehjemmet. Det sker omtrent klokken 23, hvor der kommer teknikere og efterforskere til stedet. Hypotesen er dog, at det er rygning, som er årsagen til branden.
Vi har siden kl. 1830 tilstede på Engparken i Rørbæk, 9500 Hobro hvor der har været brand i en lejlighed på plejehjemmet. En ældre mand er afgået ved døden som følge af branden. Derudover er endnu en person kørt til sygehuset til behandling for røgforgiftning. #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) October 22, 2024
TV2 Nord forsøger at få en kommentar fra Nordjyllands Politi.
Opdateres...