Kort Nyt

Ejer slukkede selv: Brændeskur op af hus brændte

Nordjyllands Beredskab melder på det sociale medie X, at Station Arden er kørt til en bygningsbrand på Nørregade i Rørbæk i Rebild Kommune.

Her lyder meldingen på ild i brændeskur op af hus, og den kom klokken 17.21.

Beredskabet er ikke fremme endnu.

Da de kom frem, havde ejeren allerede slukket branden, og der var kun kontrol og efterslukning for beredskabet at tage sig af.

- Godt gået, skriver de på X formentlig med henvisning til ejeren.

Alvorligt uheld: Fører af rendegraver kørt afsted med politieskorte

Politiet er i øjeblikket til stede ved Ugiltvej syd for Sindal.

Kl 8:24 fik Nordjyllands Politi en melding om et færdselsuheld, hvor en lastbil med tankvogn og rendegraver var kørt sammen.

Føren af rendegraven er kommet så meget til skade, at vedkommende er på vej mod Aalborg Sygehus med politieskorte.

Den anden part modtager behandling på ulykkestedet. Det forlyder, at personen ikke er kommet alvorligt til skade, lyder det fra vagtchef fra Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen.

Det lyder ikke til, at der er sket udslip fra Tankbilen. Brandvæsenet holder fortsat øje med den.

Begge køretøjer ligger i grøften.

Ugiltvej er spærret for nu, og vagtchefen kan ikke oplyse om, hvornår afspærringen ophæves.

Morgentåge forvandles til lun sensommerdag

Morgenen starter med nogle udfordringer, da tæt tåge dækker flere områder. Tågen kan dog strække sig ind i formiddagen og muligvis holde sig til over middag, hvilket kan give lavt hængende skyer.

Men i takt med at dagen skrider frem, vil det klare op og byde på en flot eftermiddag.

Temperaturerne vil stige til de næsten sommerlige 20-21 grader, især i de områder, hvor vinden er svag.

Det bliver en dejlig sensommerdag, hvor solen får mulighed for at skinne igennem de højt hængende skyer, der kun vil dæmpe sollyset en smule.

Det flotte vejr fortsætter ind til aftenen.

Trafikuheld ved Fjerritslev

Der der sket et færdselsuheld på rute 11 på strækningen fra Fjerritslev øst mod Brovst. Det fremgår af Vejdirektoratets Vejdirektoratets Trafikkort.

Uheldet er sket ved 6.20-tiden. Vejdirektoratet oplyser samtidig, at "uheldsstedet er ikke sikret".

Der er foreløbig ingen meldinger om de nærmere omstændigheder ved uheldet.

Pas på i morgentrafikken: DMI varsler om tæt tåge

Opmærksomheden bør være ekstra skærpet, når man kører på arbejde onsdag morgen. Der er nemlig tæt tåge og lav sigtbarhed i hele Jylland.

I et varsel fra DMI lyder det, at sigtbarheden onsdag morgen flere steder kan være nede under 100 meter, og de opfordrer derfor til, at man er ekstra forsigtig, når man bevæger sig ud på vejene.

Det samme gør Vejdirektorates Trafikkort.

Tågen vil forsvinde i løbet af onsdag formiddag, og der venter en dag med masser af sol, svage vinde og lune temperaturer.

Politiet efterlyste 17-årig - nu er han fundet

Opdateret klokken 22.35: Den 17-årige er fundet.

Nordjyllands Politi igangsatte tidligere tirsdag aften en eftersøgning af en 17-årig.

Han er siden blev fundet igen. Det skriver Nordjyllands Politi på X.

Det var blandt andet på baggrund af anmeldelser fra borgerne, oplyser de, og takker derfor for hjælpen.