100 gram amfetamin, 50 gram MDMA og seks knive
100 gram amfetamin og 50 gram MDMA.
Så meget fandt en politipatrulje, da de natten til søndag stoppede en bilist ved motorvejsafkørslen i Haverslev.
Politiet stoppede manden fra lokalområdet, for at teste for, om han var påvirket af narkotika, mens han kørte bil.
Men der viste sig at være en hel del mere at komme efter. For udover 100 gram amfetamin, blev også kontanter, et regnskab og seks knive blev fundet på manden og i bilen.
- Han blev indbragt til politigården i Aalborg og fremstillet for en dommer i grundlovsforhør i går middags, fortæller Ann-Britt Møller, som er politikommissær hos Vesthimmerlands Politi.
Herefter er manden blevet varetægtsfængslet i fire uger. Sigtet for at køre påvirket, kørsel uden førerret og sigtet efter våbenloven, for at være i besiddelse af de seks knive på offentligt sted.