Vær opmærksom i morgentrafikken på ellers behagelig vejrdag
Det er forår, men det kan ikke rigtig mærkes fra morgenstunden i det nordjyske, hvor temperaturen ligger omkring frysepunktet.
I vejnettet er det de fleste steder også under frysepunktet, så det gælder om at være opmærksom på, at der kan være rim på veje og på bilruder.
Det melder TV 2 Vejrets Jens Ringgård.
Så hvis du skal på arbejde denne torsdag morgen, gælder det muligvis om at sætte et par ekstra minutter af til køreturen.
Hvis man er til sol, milde temperaturer og vindstille vejr, bliver resten af dagen rigtig behagelig, og det vil være skønt at være udenfor i de cirka seks graders varme.