Våd og blæsende dag
- En linje af byger skal husere en stor del af dagen, lyder det fra TV2's vejvært Jens Ringgård Christiansen.
Få hele vejrudsigten herunder:
- En linje af byger skal husere en stor del af dagen, lyder det fra TV2's vejvært Jens Ringgård Christiansen.
Få hele vejrudsigten herunder:
Udrykningstiden var søndag ualmindelig kort, da politiet satte efter en bil i Hobro.
Klokken 14:42 fik de en anmeldelse om et færdselsuheld. Her var en bilist banket ind i en lygtepæl på Aalborgvej nær politistationen i Hobro.
Bilisten var kørt fra stedet efter uheldet, og han så ikke ud til at have interesse i at snakke med politiet. I hvert fald ville den 57-årige mand ikke standse.
Politiet måtte derfor jagte ham i knap to kilometer, før de fik ham stoppet.
Politikommissær Mikkel Brügmann fra Himmerlands Politi oplyser, at bilisten, der er fra Nørager-området, nu er sigtet for flere forhold forhold. Manden er sigtet for at flygte, og desuden er han sigtet for narkokørsel.
Et røgdykkerhold blev natten til tirsdag indsat på Høngårdsvej i Østervrå.
Her var der udbrudt brand i en virksomhed.
'Der er tale om brand i en mindre container', skrev Nordjyllands Beredskab på X klokken 04:45. Bare syv minutter senere lød det, at bygningen var sikret.
Ifølge Jesper Sørensen, der er vagtchef hos Nordjyllands Politi, har ejendommen lidt en smule skade som følge af branden. Ingen personer kom dog til skade.
Klokken 05:19 var Nordjyllands Beredskab færdige på stedet. Anmelderen var en person fra en nabovirksomhed. Politiet fik anmeldelsen ind klokken 04:08.
Det blæser kraftigt på Sallingsundbroen tirsdag morgen.
Det oplyser Vejdirektoratet på trafikinfo.
Derfor skal bilister være ekstra opmærksomme i trafikken. Vinden forventes at aftage i løbet af tirsdag eftermiddag
Frederikshavn Kommune er indgået en aftale med Nordjyllands Politi om at sætte forebyggelse af indbrud på dagsordenen.
- Tryghed kommer af mange forskellige ting, men vi vil eksempelvis gerne sørge for at motivere flere beboere til at blive nabohjælpere og nabovenner, fordi vi via disse netværk effektivt kan få vigtige kriminalpræventive budskaber spredt i hele kommunen, når det er relevant, siger politidirektør Anne Marie Roum Svendsen.
Bag aftalen står også TrygFonden, Realdania, Bolius og Det Kriminalpræventive råd.
- Høj tryghed noget af det, vi som en kommune med mange mindre byer og sommerhuse har som et vigtigt budskab; at her er trygt og roligt at bo, og den tryghed vil vi nu øge endnu mere, siger borgmester Karsten Thomsen (S).
En 31-årig mand, der er bosat i Thisted Kommune, er sigtet for forsøg på manddrab.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi på X.
Mandens handlinger skulle efter sigende være gået ud over to personer. Ifølge politiet fandt hændelsen sted på en adresse på Svinholtvej ved Vejle.
De forurettede har pådraget sig skader og er bragt på sygehuset. 14:30 er der grundlovsforhør i sagen ved Retten i Kolding.
En 31-årig mand, der har bopæl i Thisted Kommune, fremstilles kl. 14.30 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Han er sigtet for forsøg på manddrab på en adresse på Svinholtvej ved Vejle #politidk #anklager
— Sydøstjyllands Politi (@SydOjylPoliti) November 25, 2024