Efter massivt pres: Udskældt besparelse droppes
Der er intet, der kan få folk til at fare i flint som en historie om misrøgtede dyr.
Derfor gav det også noget af et ramaskrig, da Dyrenes Beskyttelse på baggrund af kilder i de regionale dyrevelfærdsenheder i september kunne fortælle, at regeringen i sit finanslovsforslag ville lukke enhederne og spare på indsatsen i kredsene. Men i finanslovsforslaget for 2025 er besparelserne forsvundet.
- Dette er en kæmpe sejr for dyrene og for alle, der har kæmpet for at bevare dyrepolitiet. Det viser, at når vi står sammen, kan vi rykke selv de største politiske beslutninger. Dyrene har fået deres stemme hørt i dag, og det er et klart signal om, at dyrevelfærd ikke må nedprioriteres, siger Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Sådan virker dyrepolitiet
De tre regionale dyrevelfærdsenheder blev etableret som del af politiforliget i 2019 og består af 12 politifaglige årsværk.
Enhederne arbejder med komplekse sager som ulovlig hundehandel, hvalpefabrikker og transport af dyr under kritisable forhold.
Derudover er hver politikreds forpligtet til at have en dyreværnsenhed med uddannede politifolk.b
Flere tusinde sager om året
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral modtog alene sidste år 4000 anmeldelser om dyreværnssager og anmeldte flere end 350 sager til politiet. Frygten var, at de mange sager ville forblive uopklarede, hvis enhederne var blevet lukket som en del af finanslovsforslaget.
- At regeringen nu trækker besparelserne tilbage, er ikke bare en sejr for dyrene, men også for retfærdigheden. Det sender et klart signal om, at dyremishandling skal tages alvorligt, og at lovovertrædere skal kunne stilles til ansvar, siger Britta Riis.
De tre regionale dyrevelfærdsenheder er forankret i tungvognscentrene, der findes hos Midt- og Vestsjællands Politi, Sydøstjyllands Politi samt Nordjyllands Politi.