Kort Nyt

Transportminister vil gøre op med ventetid på kørekort

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Elever på landets køreskoler venter alt for længe, inden de kommer op til en køreprøve.

Derfor har transportminister Thomas Danielsen (V) har i dag sammen med landets kørelæreforeninger præsenteret 12 nye initiativer, så elever på køreskoler kan få en køreprøve i rimelig tid.

Ventetiden til køreprøver har ellers været opadgående i årevis, men nu forventes det, at den nye aftale vil løse problemet allerede indenfor seks måneder.

- Vi udbyder nu flere prøver, end vi historisk har gjort, og alligevel så oplever man mangel på prøver. Og det er jo et udtryk for, at vi spiller for mange ved, at elever dumper, enten fordi de ikke er dygtige nok, når de går op, eller fordi de er nervøse i prøvesituationen eller andet, siger transportministeren.

For som det er i dag, er der for mange penge og ressourcer, der går tabt, når elever dumper en teoriprøve på grund af nervøsitet, eller fordi, de ikke er klar.

- Det der med, at der er lange ventetider i månedsvis, som vi har bokset med de sidste mange år, det er jo helt uholdbart, og derfor var det også vigtigt for mig, at vi fik lavet en gensidig aftale med de seks branchefunktioner for kørelærerne, som sikrer, at vi nu også får et bookingsystem, hvor de estimerer, hvornår de forventer at få behov for en prøve, siger Thomas Danielsen.

Sagkyndig på bagsædet og karensperiode

For at hjælpe de nervøse køreprøveelever sender et af de 12 initiativer den motorsagkyndige om på bagsædet.

I stedet er det nu kørelæreren, der skal sidde i passagersædet, når der afholdes køreprøver.

- Derved opnår vi forhåbentlig en mere tryg køreprøveafvikling for eleven, som forhåbentlig ikke er så nervøs, og det kommer til at afspejle en mere traditionel eksamensituation. Og endelig er det et plus, at der bliver en fælles forståelse for prøvenes udfald mellem kørelærer og sagkyndige, siger transportministeren.

Læs mere her

Tre nordjyske adresser spillede en rolle i to mænds hvidvask af 167 millioner

NSK har onsdag sigtet to mænd på 38 og 41 år for hvidvask af 167 millioner kroner gennem en såkaldt fakturafabrik.

Det skriver NSK i en pressemeddelelse.

Ved aktionen blev tre adresser i Nordjylland og Østjylland ransaget, og her blev 35.000 kroner i kontanter og kryptovaluta til en værdi af omkring 178.000 kroner beslaglagt.

Sagen har været efterforsket siden februar 2024 i samarbejde med Skattestyrelsen, som også deltog i dagens aktion.

De sigtede vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør.

Musejagt slut - butik genåbner

Dagli' Brugsen i Strandby har siden mandag eftermiddag været nødsaget til at holde lukket, efter en ubuden gæst - nærmere bestemt en mus - rendte rundt i butikken.

Onsdag kunne butikken atter slå dørene op.

For tirsdag eftermiddag blev musen fanget med hjælp fra en skadedyrsbekæmper, og efterfølgende skulle man sikre sig, at musen var alene. Det viste den sig at være, og derfor kunne butikken onsdag klokken 12 genåbne efter en grundig rengøring.

- Både vi og borgerne har været rigtig trætte af det, så det er dejligt, at vi kan åbne igen, lyder det fra Uffe Christiansen, der er uddeler i Dagli' Brugsen Strandby.

Selvom butikken har tabt noget omsætning grundet lukningen, er Uffe Christiansen fortrøstningsfuld.

- Vi har noget forsikring, som kan hjælpe os, når vi er helt færdige med processen. Så vi skal nok klare os.

Hadsund-firma solgt for trecifret millionbeløb

Gulvvirksomheden Timberman, som har hovedsæde i Hadsund, er blevet opkøbt af det svenske industrikonglomerat Volati. Det oplyser Timberman i en pressemeddelelse.

Siden 2011 har Timberman været ejet af verdens største korkproducent, portugisiske Corticeira Amorim, som svenske Volati har købt aktiemajoriteten hos.

Ejerskiftet finder sted i løbet af denne måned.

Ifølge Mogens Fisker, der er administrerende direktør i Timberman, ønsker virksomheden at fastholde de nuværende medarbejdere. Samtidig forventer han, at der skal rekrutteres endnu flere.

Læs mere herunder:

Gavmild millionvinder deler ud af gevinsten

En nordjysk pensionist har i år valgt at give sine børn og børnebørn et ekstra stor julegave.

Pensionisten vandt for nylig gennem sit Lotto PLUS-abonnement en million kroner, og da han og konen er oppe i årene, har børn og børnebørn fået en bid af kagen.

- Både børn og børnebørn har fået 25.000 kroner hver, og de var alle sammen helt ovenud glade. Der er allerede nogle af dem, der har taget en ferietur sydpå – men det havde de vist nok bestemt sig for allerede inden gevinsten, lyder det fra den heldige vinder.

Selv vil manden bruge pengene på at få malet huset, men ellers er der ikke planlagt den helt store indkøbstur.

- Vi er gode, gamle jyder, og den slags smider ikke rundt om sig med pengene. Men hvis vi lige mangler noget, så kan vi jo forsøde vores tilværelse ved bare at købe det, lyder det fra vinderen.

Nyt offensivt blod til AaB

AaB har onsdag offentliggjort tilgangen af den norske midtbanespiller Isak Hansen-Aarøen.

Den 20-årige nordmand har flere ungdomslandskampe på sit CV, samt en fortid hos Manchester United.

Den unge nordmand er hentet ind på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Læs mere om den norske tilgang herunder.