Breaking
Togdrift indstillet: Flere fanget i tog
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Opdateres...
Togdriften er indstillet på flere strækninger i Nordjylland. Det meddeler Banedanmark på X.
De skriver videre, at problemet skyldes, at der er fejl på signalsystemet.
De påvirkede strækninger: Esbjerg-Holstebro, Vejle-Struer, Skanderborg-Herning-Skjern, Langå-Struer, Struer-Thisted, Aalborg-Frederikshavn, Aarhus-Aalborg. https://t.co/NR57U8fei7
— Banedanmark (@banedanmark) November 28, 2024
Togtrafikken er indtil videre indstillet frem til klokken 18.
Til TV 2 fortæller informationschef ved DSB, Tony Bispeskov, at flere på nuværende tidspunkt sidder fast i et tog på de påvirkede strækninger.
- Nogle enkelte steder sidder folk fanget, og der arbejder vi på at få dem ind, så vi kan få dem over i busser, siger Tony Bispeskov.
Gymnasieeleven Janiar var fanget i togkaosset i Frederikshavn.
DSB skriver på deres hjemmeside, at der bliver indsat togbusser mellem Aalborg og Aarhus. De første busser vil kører mellem klokken 14 og 15. Hvis du skal fra Aalborg Lufthavn til Aarhus, eller omvendt, skal du benytte lokaltrafikken til og fra Aalborg Station.
Togbusserne mellem Aalborg og Aarhus kører i pendulfart.
Administrerende direktør Martin Mikkelsen til TV 2, at de er hårdt ramt af signalproblemerne. Den eneste trækning, hvor toget kører, er mellem Skagen og Strandby.
- Det er mange mennesker, der desværre bliver ramt. Vi glider langsomt over i myldretiden, så det er heller ikke det bedste tidspunkt på døgnet, vi må holde stille, siger han.
Nordjyske Jernbaner arbejder på at få togbusser sat ind på deres strækninger.
Tip os
Er du en af dem der er blevet ramt af forsinkelserne på grund af signalfejl, så hører vi gerne fra dig. Du kan skrive til os på: redaktionen@tv2nord.dk.