Stormvarsel opjusteret
Lavet i samarbejde med tv.dk. Af Jonas Damsbo.
På baggrund af de seneste prognoser, har TV 2 netop udsent et varsel for vindstød af orkanstyrke.
Og de seneste prognoser indikerer, at stormen kan blive kraftigere end det først er antaget.
Varslet for orkanstød er gældende langs den jyske vestkyst i perioden torsdag klokken 15 til 24.
Derudover er der udsigt til vindstød af orkanstyrke i det sydlige Kattegat, Storebælt og Smålandsfarvandet samt ved Bornholm i perioden torsdag klokken 20 til fredag klokken 06.
Hele landet må dog forberede sig på et par meget blæsende døgn. I alle landsdele kan der således optræde vindstød af stormstyrke i tidsrummet torsdag formiddag til fredag aften.