Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Solrig, men kold og blæsende lørdag

Mens bornholmerne kan se frem til snefald og snefygning, kan vi i Nordjylland se frem til en ganske solrig dag uden nedbør.

Men inden du glæder dig alt for meget over, at Nordjylland ikke får nedbør, må du finde dig i, at der kommer til at blæse en frisk vind fra nord, mens termometrene holder sig på en 2-3 grader.

Se vejrudsigten her.

Til aften lægger vinden sig en smule, og derfor kunne det måske være dejligt at komme ud og gå en aftentur, lyder anbefalingen fra TV 2's vejrvært, Jens Ringgård Christiansen.

Hvis du vil vide, hvordan vejret bliver i Nordjylland i præcis din by, kan du spørge Solvej Vindblæs her:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Vrede landmænd vil demonstrere i Aalborg

På mandag vil en større gruppe landmænd og vognmænd mødes i Aalborg for at demonstrere mod danske regler, der skaber unfair konkurrencevilkår, skriver Effektivt Landbrug.

Det gør de ved at forsamles ved pendlerpladsen på Th. Saurs Vej i deres traktorer, busser, taxaer og andre køretøjer.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Rotteplage får kommune og rottebekæmpere til at opruste deres mandskab

2629. Så mange flere rotteanmeldser fik Aalborg Kommune i 2024, hvis man sammenligner med året før.

En af årsagerne er, at den mængde mad, der er til rådighed for det lille skadedyr, er øget.

- Rotter er meget svære at bekæmpe, fordi de er simpelthen utroligt tilpasningsdygtige. Og de passer godt sammen med mennesker, fordi vi har en masse affald, der lige netop er mad for rotterne, lyder det fra Jens Riise Dalgaard, der er miljøchef i Aalborg Kommune.

I alt 8005 rotteanmeldelser fik kommunen i 2024, og det er det højst antal anmeldelser om det lidet ønsket skadedyr siden 2020.

Det har fået Mortalin, der bekæmper rotter for Aalborg Kommune til at opruste sit mandskab. Hvor der normalt er ni medarbejdere hos firmaet, er der nu 20 mand, der bekæmper rotter i Aalborg Kommune. Faktisk har de så travlt hos Mortalin, at det ikke er muligt for TV2 Nord at komme med ud på en opgave og se hvordan, man bekæmper rotter.

Også i forvaltningen i Aalborg Kommune har de ansat flere som følge af problemet.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Mor kan sætte punktum i sag om dødsbrand

Monika Seberg mistede for fire år siden sin datter i en dødsbrand, og kan nu sætte endeligt punktum sagen - i hvert fald retsligt.

For den udlejningsvirksomhed, Munk Bolig, der i en byretsdom i december 2023 blev idømt en bøde på 10.000 kroner for manglende brandsikkerhed, har nu opgivet at anke dommen.

- Jeg er glad og lettet over, at afslutningen er kommet. Det er det, jeg har ventet på, siden Munke Bolig ankede sagen for mere end et år siden. Nu kan jeg sige til mig selv, at der blev vist Juline lidt retfærdighed, og at nogen er blevet stillet til ansvar for de svigt, de har begået. Det giver mig noget ro i maven, fortæller Monika Seberg.

Monika Seberg mistede sin 19-årige datter Julie Seberg, i en brand i et lejlighedskompels i Thisted 4. marts 2021.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Outsiderne tog teten på årets første løbsdag

Sidste års mest vindende travkusk, nordjyske Nicklas Korfitsen, måtte gå stort set tomhændet hjem fra årets første løbsdag på Spar Nord Arena - Aalborg Væddeløbsbane.

Til gengæld kunne de nordjyske travkuske Flemming Jensen, Kasper. K. Andersen, Casper M. Nielsen og Jacob Christiansen tage sejre med hjem fra årets første løbsdag på hjemmebanen.

Men det var ellers en løbsdag hvor flere favoritter svigtede, og det gav sejre til en række outsidere.

Veteranen Birger Jørgensen tog sejren i årets første løb, mens lokale Kasper K. Andersen tog to sejre. Det samme gjorde skivetræner Martin Andreasen også.

Hvis man vil se højdepunkterne fra alle årets første 8 travløb på Spar Nord Arena, så kan se dem her nedenfor.