Regnvejret er på retræte
Mere sommerligt vejr venter forude.
Efter flere dage med efterårsagtigt vejr, er et vejrskifte under opsejling. Det solrige sommervejr ser i hvert fald ud til at gøre comeback henover weekenden.
- Lavtrykket, der kom i går, ligger lige nord for Skagen, men det rykker sig længere nordpå i løbet af eftermiddagen. Og så ser det altså rigtig pænt ud, når vi først kommer lidt i gang med dagen, siger TV 2 Vejrets Jacob Mouritzen.
Solen kigger frem, men torsdagen vil fortsat være blæsende.
- Til gengæld ser det pænere ud, jo længere vi nærmer os weekenden, siger Jacob Mouritzen.