Rædselsfuldt sommervejr rammer i dag
Der er dage, hvor man spejder med længsel efter sydens sol.
Torsdag bliver en af de dage. Her viser sommervejret sig nemlig fra sin værste side med voldsom blæst, regn og lave temperaturer.
Solen titter kun i ganske få perioder frem for så igen at forsvinde bag mørke og regntunge skyer.
Lokalt kan der falde helt op til 30 millimeter nedbør.
Gennem hele dagen er der regn og byger på menuen, mens en kraftig vind samtidig kommer susende og få det til at føles ekstremt koldt for en julidag.
Temperaturen er heller ikke just noget at råbe hurra for. Den kan akkurat lige snige sig op på 16 grader.
Så spørger du sikkert, om det da for pokker ikke bliver bedre i morgen? Det kort svar er desværre: Nej.
Til gengæld ser næste uge betydeligt bedre ud med sol og temperaturer på den pæne side af 20 grader.