Potent lavtryk sender både regn, slud, sne samt kulde hen over Nordjylland
Om få dage kommer vinteren for alvor buldrende, når et potent lavtryk sender både regn, slud og sne samt kulde hen over Danmark i løbet af tirsdag og onsdag.
I forbindelse med lavtrykspassagen bliver det også meget blæsende – lokalt måske op til fuld storm i middelvinden.
Derfor kan det være med helt snestormslignende tilstand der, hvor sneen falder.
Endnu er det usikkert, hvor mange centimeter sne der i sidste ende bliver liggende. Der er nemlig tale om våd sne, hvoraf meget vil smelte ret hurtigt, når det rammer jorden.
Men det er efterhånden sikkert som amen i kirken, at vinterhalvårets første sne venter i den kommende uge.