Politiker kræver svar om Challenger-fly
Det er under al kritik, at danske Challenger-fly bliver sendt på missioner på Grønland og til Middelhavet uden at have et afgørende redskab ombord.
Det mener Danmarksdemokraternes forsvarsordfører Lise Bech, efter OLFI og TV2 Nord i går fortalte, at danske Challenger-fly sendes på missioner uden overfladeradar.
De er nemlig sendt til reparation i USA.
- Man kan ikke blive overrasket mere, tordner politiker Lise Bech
- Det virker som om, at nogen - sandsynligvis den tidligere forsvarschef - har vidst, at flyene blev sendt afsted uden radar, hvis de var til reparation. Det er spild af ressourcer at sende dem afsted, når de ikke har udstyret til at opfylde missionen, siger forsvarsordføreren videre.
Derfor vil hun nu have forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til at svare på spørgsmål i sagen.
- Det er gang på gang, vi hører historier om, at det er kikset. Hverken befolkningen, politikere eller Forsvaret er tjent med det. Vi skal til at tale forsvaret op, for vi har mange dygtige mennesker og piloter, og når besætningen ikke har mulighed for at udføre deres job, er det under al kritik, lyder det fra Lise Bech (DD).
Læs hele historien med forsvarsministerens svar her.