Kort Nyt

Ny forening har fundet tre eftersøgte hunde på ligeså mange dage

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den nystartede forening 'Vi finder hund' har på tre dage fundet ligeså mange bortløbne hunde - og det er endda inden, at foreningen officielt er startet op.

Men det er håber dronepilot Andreas Rosenvinge, der var pilot på den første af de tre eftersøgninger, ikke bliver kotume. 

- For hundenes og ejernes skyld håber jeg ikke, at det billede er hverdagskost, men hvis folk har en hund, der er løbet bort, så skal de endelig kontakte os hurtigst muligt. Vi har en telefon, der har døgnåbent, og det er ofte bedre at få os med indover tidligt, forklarer dronepiloten og fortsætter:

- Mange kommer i bedste mening til at gøre nogle lidt uhensigtsmæssige ting, som statistisk bevist ikke virker, men derimod gør det mere svært at finde hunden.

 Andreas Rosenvinge referer til, at man som ejer ikke bør råbe og klappe efter en bange hund, der er løbet væk, ligesom det heller ikke hjælper at sende andre hunde ud.

Læs hele historien her.

Omdiskuteret nordjysk rytter får nedsat karantæne

Det var et videoklip, hvor Carina Cassøe Krüth trænede sin hest Heiline’s Danciera, der fik hende i vælten.

Videoklippet var blevet tilsendt rideforbundets formand. I august blev hun tildelt otte måneders karantæne for overdreven brug af pisk mod sin hest.

Hun blev samtidig tildelt en bøde på 5000 kroner fra Danske Ride Forbunds Disciplinærudvalg på baggrund af videoklippet.

Men nu er der nyt i sagen. Det fremgår af pressemeddelelse fra DIF’s Appelinstans.

Her lyder det, at den nordjyske rytters karantæne bliver nedsat fra otte til tre måneder, imens bødestraffen på 5000 kroner stadfæstes.

De tre måneders karantæne løber fra afgørelsen i rideforbundets appeludvalg 28. august.

Dermed kan 40-årige rytter konkurrere igen fra 28. november 2024.

Tæt tåge og let regn: Mild efterårsdag venter

Om du har efterårsferie eller må på arbejde, skal du være ekstra forsigtig, når du bevæger du ud på de nordjyske veje.

DMI varsler tæt tåge med sigtbarhed under 100 meter indtil klokken 10.00 i formiddag.

Men vi kan trods alt se frem til en mild dag.

Selvom den dis, der præger morgenen og formiddagen, forventes også at lette en smule ud på eftermiddagen, skal man ikke sætte næsen op efter solskin i dag.

Vinden forbliver rolig, og temperaturerne kan nå op på 14-16 grader. På trods af dis og skyer vil vejret kunne føles smukt, med den lette tåge, der hænger i luften.

Senere på eftermiddagen kan der dog komme lidt mere nedbør, især i områder omkring Jammerbugten.

Hvis vejrsystemet ændrer sig en smule, kan også dele af det vestlige Nordjylland få en lille regnbyge i dag.

Du kan se hele vejrudsigten her:

Tryk og hør Solvej give dagens vejrudsigt.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Indbrud med skruetrækker: Efterlod såleaftryk

Kom ind med skruetrækker. Kom ud med noget meget mere værdifuldt.

Et hus på Sophie Helvigs Vej i den nordjyske by Hals blev mandag udsat for et indbrud.

Tyven forsøgte at finde vej ind i huset ved at bryde et vindue op med en skruetrækker.

Det lykkedes dog ikke. Tyven og skruetrækkeren gjorde dog i stedet endnu et forsøg ved et andet vindue, hvor indgangen blev mulig.

Tyven rodede alle rummene igennem, og skabe og skuffer stod efterfølgende åbne. På gulvet var der jord, og man kunne også se indbrudstyvens såleaftryk.

Med smykker, et smykkeskrin og et større kontantbeløb som tyvekoster fandt tyven vej ud gennem en terrassedør.

Tørstig? Mand drak af flaske med håndsæbe

Oftest når man vil slukke tørsten, drikker man noget vand eller en sodavand.

Det var dog ikke tilfældet for en mand på Nytorv i Aalborg mandag eftermiddag.

Vagtcentralen modtog en anmeldelse af manden, da han var opførte sig meget aggressivt, hvor han skubbe og slog ud efter tilfældige forbipasserende.

Derefter valgte manden at gå ind i en butik, hvor han tog en flaske håndsæbe, som han begyndte at drikke af.

Nordjyllands Politi rykkede ud til anmeldelsen, hvor manden blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Manden blev senere løsladt efter nogle timer i detentionen.