Kort Nyt

Nordjyllands største bank får bunkevis af påbud fra tilsyn

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Opdateret 11:08 med svar fra Spar Nord...

En høj risiko for at blive brugt til hvidvask og finansiering af terrorisme.

Så sønderlemmende lyder kritikken fra finanstilsynet til Spar Nord, der har udstedt den nordjyske bank syv påbud.

Tilsynet konkluderer blandt andet at bankens politik ikke afspejler dens praksis, og at der derfor er risiko for, at deres forretningsgange og kontroller ikke er udarbejdet på et tilstrækkeligt grundlag, da disse netop er udarbejdet med afsæt i politikken.

Et af de syv påbud går på, at banken skal gennemføre foranstaltninger, der kontrollerer de reele ejeres identitet, når de handler med udenlandske banker. 

- Brandærgelige, siger bank

Bankdirektør Carsten Levring Jakobsen siger i et skriftligt svar til TV2 Nord, at han forventer at kravene er opfyldt indenfor de næste tre måneder:

- Vi er selvfølgelig brandærgerlige over at stå i den her situation. Vi må bare konkludere, at de tiltag, der er gjort på hvidvaskområdet forud for inspektionen i november, ikke har haft tilstrækkelig effekt, siger han i svaret og kalder det "meget beklageligt."

Derudover understreger han at banken allerede nu har gang i øget kontrol og flere ressourcer til "bankens interne processer."

Den nordjyske storbank, der har vokset sig til en af landets største pengeinstitutter, runder i år, 2024 sit 200 års jubilæum, siden de åbnede første gang i Aalborg i 1824.

I februar præsenterede banken desuden sit årsregnskab for 2023, hvor de endte med et resultat på 2,4 milliarder kroner efter skat - det tredje år i træk et rekordresultat.

De syv påbud til Spar Nord

  1. Finanstilsynet har meddelt virksomheden en risikooplysning vedrørende bankens politik i relation til gennemførelse af transaktioner, hvor banken optræder som såkaldt ”intermediary bank”. Idet bankens politik ikke afspejler bankens praksis, er der en risiko for, at bankens forretningsgange og kontroller ikke er udarbejdet på et tilstrækkeligt fyldestgørende grundlag, eftersom disse er udarbejdet med udgangspunkt i politikken. Herved er der en risiko for, at bankens medarbejdere agerer i modstrid med den anlagte praksis, og at banken således påtager sig en anden eller en større risiko, end hvad der er intentionen

  2. Banken har fået påbud om at sikre, at banken i relation til korrespondentforbindelser har tilstrækkelige skriftlige forretningsgange til effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme. Banken skal i den forbindelse sikre, at forretningsgangene omfatter håndtering af indhentelse af information fra respondentforbindelserne og afviste transaktioner

  3. Banken har fået påbud om at sikre, at banken i relation til respondentforbindelser har tilstrækkelige interne kontroller til effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme. Banken skal i den forbindelse sikre, at de interne kontroller omfatter kontrol af, om de kundekendskabsprocedurer, som banken gennemfører med faste periodiske intervaller i relation til respondentforbindelser, sker rettidigt

  4. Banken har fået påbud om at sikre, at banken gennemfører kundekendskabsprocedurer, når respondentforbindelsers relevante omstændigheder ændrer sig

  5. Banken har fået påbud om at sikre, at banken i relation til respondentforbindelser gennemfører rimelige foranstaltninger for at kontrollere den eller de reelle ejeres identitet samt klarlægger respondentforbindelsers ejer- og kontrolstruktur

  6. Banken har fået påbud om at sikre, at banken indhenter et registreringsbevis eller et ekstrakt af oplysningerne i Erhvervsstyrelsens it-system, når der oprettes et kundeforhold med et selskab eller en anden juridisk enhed eller en trust eller et lignende juridisk arrangement, som er forpligtet til at registrere oplysninger om reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system

  7. Endeligt har banken fået påbud om at berigtige de oplysninger over for Finanstilsynet, som banken siden henholdsvis 1. og 2. kvartal 2021 har indberettet til Finanstilsynet vedrørende bankens korrespondentforbindelser. Finanstilsynet har ligeledes påbudt banken at sikre, at den fremover foretager korrekt indberetning af oplysninger, herunder ved etablering af procedurer, der sikrer rigtigheden af oplysningerne, inden der rapporteres

    Kilde: Finanstilsynet

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Forsikringsselskab kalder ekstra bemanding ind på grund af snestorm

Både DMI og TV2 Vejret varsler snestormslignende vejr og risiko for en reel snestorm.

Det har fået forsikringsselskabet Alm Brand til at kalde ekstra bemanding ind i sit kundecenter til at besvare opkald fra danskere, som bliver påvirket af snevejret.

- Selvom alle mandskaber er på arbejde, kan der opstå ventetid, hvis mange biler sidder fast eller har brug for hjælp, lyder det fra Jan Graversgaard, direktør i skadeservice i Alm. Brand i en pressemeddelse.

Snevejret kan nemlig betyde, at der kan gå længere tid end normalt, før at Vejhjælp kan nå frem, og derfor har forsikringsselskabet samlet gode råd til de nordjyske bilister.

Gode råd:

  • Tænk dig godt om, når du kører og sænk farten.

  • Sørg for at have mad og drikke med i bilen

  • Hver forberedt med tæpper i bilen, skovl samt en opladt mobiltelefon

  • Medbring varmt tøj, sko og handsker

  • Medbring slæbetov og sneskovl, hvis du skulle køre fast

  • Medbring startkabler, værktøj, stik

  • Hvis det vinterlige vejr forårsager glat føre mandag morgen, så stå tidligere op end normalt og kom afsted i god tid, så du ikke behøver at presse farten på vejen

Hav telefonnummeret med på Vejhjælp, hvis du får brug for det.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Ingen nordjyske sejre i årets første kampe

Det blev ikke til en nordjysk sejr, da Aalborg Pirates tog imod SønderjyskE søndag eftermiddag.

I stedet måtte et uskarpt Pirates-hold se sig slået med 5-2.

Den eneste målscorer fra Aalborg Pirates blev Joonas Niemela, der scorede til 1-2 i første periode og til 2-4 i tredje periode.

Næsten præcis det samme gjorde sig gældende for Frederikshavn White Hawks, der tabte med 5-1 hjemme mod Esbjerg Energy.

Mikkel Bertelsen bragte ellers nordjyderne foran med 1-0 i første periode. Det blev dog frederikshavnernes eneste mål i kampen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Beredskabet i opråb inden snestormslignende tilstand: Vær forberedt

TV 2 Vejret har udsendt varsel om kraftigt snefald til dele af landet søndag aften til mandag formiddag, og her er Nordjylland særligt i fokus.

Derfor kommer Nordjyllands Beredskab søndag middag med en kraftig opfordring til alle bilisterne.

'Ryd bilen for sne, så du bliver mere synlig på vejene. Tag en skovl og et tæppe med i bilen.'

Sådan lyder det kort og kontant.

Derudover opfordrer man også bilisterne til at følge vejrsituationen, tage afsted i god tid og køre efter forholdene.

For Nordjylland gælder varslet for det kraftige snefald i perioden søndag klokken 19 til mandag klokken 9, dertil er der også varslet vindstød af stormstyrke til dele af Nordjylland. Varslet er gældende i perioden mandag klokken 1 til 10.

Foto: Nordjyllands Beredskab

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Ild i tog

Nordjyllands Beredskab er klokken 9.30 kørt til en brand i et tog på Skalborg station.

Det oplyser beredskabet på X.

Årsagen til branden er en motorblok, som er flækket, og dermed har noget motorolie ramt turboen, som er blevet antændt.

Klokken 9.45 er der dog ikke længere brand, og derfor er beredskabet færdige på stedet.

'Banedanmark sørger selv for at få fjernet toget, som ikke selv kan køre mere,' skriver Nordjyllands Beredskab.

Branden har resulteret i forsinkelser for togtrafikken til og fra Aalborg Station. Det fremgår af Rejseplanen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Beboere evakueret og en kørt på hospitalet, da flammer stod ud af vinduet

Natten til søndag omkring klokken 1 fik flere beboere på Karolinesvej i Hjørring sig noget af en vækning, da både Nordjyllands Politi og Nordjyllands bankede på døren for at evakuere lejligheden.

Der stod nemlig flammer ud ad vinduet af en af lejlighederne.

I forbindelse med branden blev en person lettere tilskadekommet og kørt til Hjørring sygehus for kontrol for røgforgiftning.

Det oplyser politiet på X.

Politiet oplyser desuden, at årsagen til branden er uvis, men at skadeservice også var til stede på adressen i løbet af natten, og at der skal foretages brandundersøgelser efterfølgende.

Lejligheden var desuden helt udbrændt ifølge Nordjyllands Politi.