Narkobilist skabte vej-drama
Politiet greb onsdag ind efter en farlig hændelse.
Onsdag aften anholdt ordensmagten nemlig en mand, der kørte i påvirket tilstand.
Her drønede manden ned ad Nordjyske Motorvej i nordlig retning, hvorefter han ud for afkørslen ved Bouet påkørte en anden bil bagfra.
Sådan lyder det i politiets døgnrapport.
Politiet blev tilkaldt, og manden fik foretaget en narkotest, der viste, at han havde kørt i narkopåvirket tilstand.
Han blev sigtet for at køre narkokørsel og anholdt, så han kunne få taget en blodprøve, der kunne dokumentere påvirkningen.