Morgen med snebyger bliver afløst af sol
Nordjyderne er stået op til snevejr og glatte veje efter et lavtryk har sendt en gang sne ned over Nordjylland.
Der vil fortsat være byger, der kan drysse sne slud og tøsne ned over landsdelen, men der vil i løbet af fredagen også være lange perioder med solskin. Ifølge DMI vild er komme cirka 1-6 centimeter sne lokalt i Midt- og Nordjylland.
Dog vil vinden stadig være kras med hård vind til kuling, og derfor kommer dagen til at føles bidende kold.
Snevejret fortsætter ind i weekenden, hvor der ventes fortsat kolde luftstrømme ned over landet fra nordvest med yderligere indslag af vinterlige byger. Det betyder dagtemperaturer omkring eller kun lidt over frysepunktet og ret udbredt nattefrost, ned til omkring 5 graders frost.
Til gengæld er der en chance for lidt eller nogen sol ind imellem, omend den ikke vil varme meget.
Søndag ventes der udbredt nedbør op over landet, der begynder som sne, men som slår over i slud og regn i løbet af natten til mandag.