Insektlarver i risengrød: Juleretten sættes på pause
Havde du glædet dig til en god omgang risengrød her i de kolde tider, så skal du måske lige vente et øjeblik.
For ifølge Fødevarestyrelsen tilbagekalder Danish Crown deres Steff Houlberg risengrød.
Årsagen? Risiko for insektlarver i produktet.
Derfor anbefaler de nu, at du enten kasserer eller leverer det tilbage til butikken, hvor du har købt det.
Produktet sælges i Netto, Rema1000, Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb, Løvbjerg og hos Nemlig.com.
Selvom man siger, at insekter og larver er gode proteiner, så gør det altså produktet uegnet som fødevare. Dermed også uacceptabel som menneskeføde.
Det betyder dog ikke, at man bliver syg, hvis man allerede har taget en skål risengrød med smørklat på - og larver i. Det udgør nemlig ikke en sundhedsmæssig risiko.
Det handler om Steff Houlberg Risengrøden i ruller med Bedst-før-dato: 20.11.2023.