Julefred i Nordjylland: Indbrudstal overrasker
Antallet af juleindbrud i Nordjylland er næsten halveret, hvis man sammenligner med sidste år.
Sidste år blev der i perioden 14. december til 6. januar begået 79 indbrud i nordjyske nordjyske villaer, lejligheder og landejendomme. Men i år blev der i samme periode kun begået 42 indbrud.
Det viser tal fra Rigspolitiet.
- Vi glæder os over, at udviklingen går den vej, og vi har set et næsten rekordlavt antal indbrud i juleperioden. Det er der flere årsager til. Der er tale om en samfundstendens, at der er færre indbrud nu end for år tilbage, men derudover har vi en operativ enhed, der gør en stor indsats for at identificere de rigtige kriminelle - altså dem, der laver mange indbrud - og få dem standset, siger vicepolitiinspektør Niels Kronborg.
Politiet: Sådan sikrer du dig mod indbrud
Bliv nabohjælper
Tænd lys udenfor – og klip hækken
Gør døre og vinduer svære at bryde op
Undgå tyvekoster – brug sikre betalingsformer
Ring 114 ved mistanke om indbrud
Kilde: Nordjyllands Politi