Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Grå tirsdag i vente

Tirsdagen starter og slutter skyet.

Sådan lyder meldingen fra TV 2's meteorolog Jens Ringgård Christiansen. Dog vil det meste af dagen forblive tør, og temperaturen vil de fleste steder ligge mellem fire og seks grader, mens det også kommer til at blæse lidt.

- I aftentimerne er det fortsat blæsende og stadig lidt mere vind. Så kan der stedvis godt komme en lille smule regn, lyder det fra Jens Ringgård Christiansen.

Se hele vejrudsigten herunder.

Du kan også spørge vores vejrvært Solvej Vindblæs om vejret i din kommune.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Udvalgspolitikere nikker alligel ja til tilladelse til Essens Gaarden

- Jeg er virkelig glad og lettet, og det er skønt, at politikerne kan se ideen med Essens Gaarden, siger restauratør og ejer af Essens Gaarden, Tonny Kristensen.

Mandag aften nikkede politikerne i Frederikshavn Kommunes plan- og miljøudvalg nemlig ja til, at han må genåbne restauranten i Understed. Frederikshavn Kommune lukkede ellers Essens Gaarden i september, da et tilsyn afslørede adskillige mangler og overtrædelser på gården.

Det handlede blandt andet om nogle bygninger, der er opført ulovligt, men også brandsikkerhed og byggeteknik i restauranten udløste et påbud til restauranten.

Men nu er et flertal af politikerne i udvalget altså gået imod administrationens indstilling om at give afslag på en ansøgning om en landzonetilladelse.

- I bund og grund synes vi, at det er et spændende, nyt og anderledes koncept, og derfor gik vi imod forvaltningens indstilling. Der er risiko for præcedens, men det er derfor, vi siger, at vi binder det op på deres unikke 'fra jord-til-bord'-koncept. Det her er lidt enestående, og det er læring og undervisning, der indgår i det, siger formanden for udvalget Peter E. Nielsen (S).

Den eneste politiker, der stemte nej til tilladelsen, er løsgænger Peter Sørensen, fordi han ikke mener, udvalget har lovhjemmel til at give tilladelsen. Derfor har han begæret sagen indbragt for byrådet.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Tidligere folketingspoltikere beskyldt for snyd - nu vil de gå rettens vej

De to tidligere folketingspolitikere for DF og forhenværende ejere af smørrebrødsrestauranten A'porta i Mariager, Kim Christiansen og Pia Adelsteen, vil gå rettens vej for at blive renset for de anklager, som har givet dem livstidskarantæne fra stedet.

Det fortæller parret til TV2 Nord.

- Det irriterer os, og derfor har jeg også overgivet til min advokat, fordi jeg vil bede ham om at kigge det her igennem. Jeg synes jo, at der er en masse injurierende i det, hun skriver, siger Kim Christiansen.

Det er i et opslag på Facebook, at de to tidligere folketingspolitikere af den tidligere ejer bliver beskyldt for at blande sig i driften, true med Fødevarestyrelsen og råbe af medarbejderne.

Anklagerne er blevet delt i grupper på Facebook med 10.000 medlemmer, og det ærgrer de to tidligere ejere, der derfor vil gå rettens vej.

- Kim og jeg er selvfølgelig kede af det, fordi det er vores nærområde - vi bor her, siger Pia Adelsteen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Historisk millionbevilling kommer nordjyske projekter til gavn

En historisk stor bevilling på 125 millioner kroner fra Industriens Fond er nu med til at skabe nye forskningsprojekter i Nordjylland.

Det er Aalborg Universitet og AMU Nordjylland, der er de nordjyske bevillingsmodtagere.

Hovedområdet for forskningen er cirkulær produktion. Det vil sige, at man som virksomhed blandt andet genbruger materialer og produkter i sin produktion.

- Cirkulær produktion er meget mere end genbrug, og det er nødvendigt, at virksomhederne forstår og tænker indsatsen bredere. Jeg ser for mig, at Danmark kan gå foran på vegne af den globale industri og vise, hvordan man skaber fremtidens bæredygtige produktion, siger administrerende direktør i Industrien Fond Thomas Hofman-Bang.

Op til 500 virksomheder vil få gavn af de erfaringer, man gør sig under projektet, og op mod 2500 studerende vil kunne få nye og vigtige erfaringer, lyder det fra Industriens Fond.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Friske spor ledte hundepatrulje til gerningsmand

Beboerne i en ejendom på Voergårdsvej i Dronninglund fik sig noget af et chok, da de mandag eftermiddag kom hjem til et ubehageligt syn.

Der lå nemlig tøj og andre ejendele spredt ud på gulvet, og de mistænkte med det samme et indbrud.

Derfor ringede de klokken 14.40 til politiet, som hurtigt rykkede ud til adressen med en patrulje og en hundepatrulje. Hundene fandt hurtigt frem til spor, og klokken 15.38 fandt politiet gerningsmanden i et skovstykke ikke langt fra ejendommen, fortæller politikommissær ved Nordjyllands Politi i Frederikshavn, Peter Skovbak.

Gerningsmanden, en 35-årig mand fra Himmerland, som politiet kendte i forvejen, var i besiddelse af dagligvarer og en telefon fra huset.

Manden er blevet sigtet for tyveri, og er løsladt efter at være blevet afhørt.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Vendsyssel lejer midtbanespiller

Mens Vendsyssel FF's spillere lige nu er på træningslejr i Colombia, venter der dem en ny holdkammerat, når de vender tilbage til Nordjylland.

Vendsyssel har nemlig lejet den nordmakedonske midtbanespiller Ivan Nikolov frem til sommer i Superliga-klubben Sønderjyske.

- Det er en kvalitetsspiller, som kan dække flere positioner på den centrale del af banen, og som vi har søgt, da vi har taget afsked med et par spillere på netop denne position. Derudover kender han rækken og dansk fodbold generelt, så han er klar til at præstere fra dag et, fortæller klubbens sportsdirektør Christian Larsen.

I indeværende sæson har Ivan Nikolov spillet 10 kampe i den bedste danske række, men nu står resten af sæsonen på at få Vendsyssel FF på rette spor i landets næstbedste fodboldrække.

Inden sæsonstart var klubbens ambition at kæmpe med om oprykning, men ligger lige nu blot fem point over nedrykningsstregen og har hele 17 point til en oprykningsplads.