Fire nordjyske projekter får støtte til at beskytte drikkevandet
Flere nordjyske vandselskaber får del i den pulje på knap 70 millioner kroner, der er afsat til at beskytte drikkevandet.
Det oplyser Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.
Vandforsyningen Sejlflod Kanten i Aalborg Kommune får over otte millioner kroner i støtte til to projekter, mens Forsyningsselskabet Ejdrup-Vegger i Vesthimmerlands Kommune får 180.000 kroner til et projekt.
Hjørring Vandselskab får 3,1 millioner kroner til jordopkøb, der skal beskytte selskabets kildepladser.