Ekstra risiko for glatte veje og nedsat sigtbarhed
Det har været en særdeles kold morgen rundt omkring i det nordjyske. Flere steder har det i løbet af de tidlige morgentimer været -7 grader, hvilket, ifølge TV 2 Vejrets meteorolog Andreas Nyholm, kan påvirke morgentrafikken.
- Der er let snefald flere steder her til morgen. Det giver ikke store mængder sne men drys og selvfølgelig en ekstra risiko for glatte veje og nedsat sigtbarhed, udtaler han.