Kort Nyt

Efter bemærkelsesværdig TV2-dokumentar: Sådan ser det ud med rufferi i Nordjylland

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

På det seneste har en TV2-dokumentar opnået heftig opmærksomhed.

Den handler nemlig om afdækningen af den underskov af danske udlejere, som ulovligt spekulerer i at udleje deres ofte udtjente ejendom til bordeldrift, og afslører en vestjysk kræmmer, der ejer flere ejendomme, hvor udenlandske kvinder sælger sex. 

'Bordellernes bagmænd' hedder dokumentaren, men hvis man tror, det bugner med den slags i Nordjylland, skal man tro om.

Det viser en aktindsigt fra Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

Her er der hevet tal frem fra 2019 og til nu på hvor mange rufferi-sager, der har været i Nordjylland.

Såkaldte § 233, stk. 1-sager.

Her skiller 2019 sig markant ud, for her var der hele 10 sager. Siden da har der på årsbasis været mellem 0-2 - og alt i alt siden 2019 og til nu -15 sager.

Hvad er lovligt, og hvad er ulovligt?

Det er lovligt at købe og sælge seksuelle ydelser i Danmark, så længe sælgeren er fyldt 18 år.

Men den, der driver virksomhed med, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes for rufferi med fængsel indtil fire år.

Styk 2: Den, der i øvrigt udnytter, at en anden erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil tre år. Det samme gælder den, der fremmer, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand.

Styk 3: Den, der udlejer værelse i hotel til brug for, at en anden erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil ét år.

Kilde: Straffeloven paragraf 233

Når det kommer til samme lovs stykke to og stykke tre, der handler om henholdsvis "fremmelse af prostitution" og "udlejning af værelse til prostitution" har der i alt kun været en enkelt sag, nemlig fra 2020 om såkaldt "fremmelse af prostitution (§ 233, stk. 2)," oplyser politiet.

Kenneth Reinicke, der er lektor på RUC og har forsket i mænds ligestilling, maskulinitet, vold og prostitution, har til TV2 fortalt at de fleste, der køber sex, gør det fordi ”muligheden er der, og den skal prøves af.” 

Andre gør det, fordi de er ensomme eller ikke kan have den slags sex, de ønsker sig, med den, de normalt har sex med.

Ifølge Kenneth Reinicke er det et typisk træk, at mænd, der køber sex, kan "se gennem fingre med elendigheden."

I dokumentaren har TV2 valgt at gå undercover med skjult kamera i prostitutionsmiljøet.

Det tager bagmændene med bukserne nede - ikke bogstaveligt talt i denne sammenhæng - og dokumenterer hvordan de – med politiets ord – opnår ”en enorm høj indtjening."

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kig op: Gode chancer for nordlys over Nordjylland

Skagen, Biersted, Aalborg.

I øjeblikket tikker det ind med nordlys fra flere nordjyske byer.

Så har du endnu ikke formået at fange det smukke lys, eller ønsker du blot at gøre det igen, så er det en god ide, at komme ud i en fart.

Biersted Foto: Privatfoto/Annette Lund Jensen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

'Feltmadres og luder': Borgmestre oplever chikane og trusler

72 procent af landets borgmestre oplever chikane eller trusler i forbindelse med netop arbejdet som borgmester. Det viser en rundspørge foretaget af Berlingske.

Her kommer det også frem, at for 28 procent af de adspurgte borgmestre har mængden af trusler og chikane været med i overvejelserne om at genopstille ved efterårets kommunalvalg.

Blandt andet har Birgit S. Hansen (S) valgt ikke at genopstille som borgmester i Frederikshavn Kommune efter over et årti, og det har ifølge hende selv blandt andet været på grund af den hårde tone.

- Luder, feltmadras og klam kælling. Det er noget af det værste, jeg er blevet kaldt.

Sådan lød det fra Birgit S. Hansen tilbage i april sidste år, da TV2 Nord undersøgte, den hårde tone, i programmet Kællinger og Kujoner - Hvorfor taler politikerne så grimt?

Samtlige af landets 98 borgmestre er blevet inviteret til at svare i rundspørgen, og det har 65 af dem valgt at gøre.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Uheld spærrede spor på motorvej

Klokken 12.51 var det højre spor spærret på E39 Hirtshalsmotorvejen fra Hirtshals mod Aalborg mellem afkørsel 5 Vrå og afkørsel 6 Brønderslev C.

Årsagen var et uheld, hvor flere biler kørte sammen på grund af glatføre.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Mikkel Lousdal.

- Der er dog ingen tilskadekomne, forklarer han.

Vagtchefen oplyser desuden, at folk generelt kører efter forholdene lørdag, og derfor er dette også det første uheld i løbet af dagen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Is og sne får skraldemænd til at komme med opfordring

'Snevejret kan have indflydelse på vores kollegaers arbejde, når de er ude på tømninger - for eksempel er det ikke sjovt at ryge på halen, når der er glat.'

Sådan skriver Nordværk på Facbook.

Derfor kommer affaldsselskabet med en opfordring til beboerne i håbet om at få sikret medarbejdernes sikkerhed.

Her opfordrer man til at rydde sne på fortov og adgangsvej til containerne. Samtidig opfordres man til at salte eller strø grus, samt eventuelt rydde vejen til ens adresse.

Nordværk står for at hente skrald i Læsø-, Aalborg-, Hjørring-, Jammerbugt-, Brønderslev-, Rebild- og Mariagerfjord Kommune.

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i din kommune, så kan du spørge Solvej Vindblæs her:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Glatte veje flere steder i Nordjylland

Sneen daler fortsat i Nordjylland, og det resulterer i glatte veje.

Ifølge Vejdirektoratet er der pletvis isglatte veje i stort set alle de nordjyske kommuner.

De glatte veje har dog klokken 9.36 ikke resulteret i uheld i trafikken. Ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi Mikkel Lousdal er der ikke sket det store i løbet af natten og morgen.

Vejdirektoratet kommer dog alligevel med en opfordring til bilisterne.

'Vær opmærksom, hvis du skal ud at køre og kør efter forholdene.'