Chokexit i Pokalturnering
Første runde af Oddset pokalen blev torsdag spillet for to af de tre nordjyske 1. divisionsklubbers- Hobro IK og Vendsyssel FF - vedkommende.
Hobro Ik var en tur i Aarhus, hvor modstanderen hed jyllandsserieholdet Aarhus 1900, som ikke så ud til at være en svær modstander.
Ihvertfald kunne nordjyderne tage turen tilbage med en 3-0 sejr i bagagen, hvilket betyder at de fortsat er med pokalen.
Modsat så det ikke lige så godt ud for Vendsyssel FF, som var en tur i Silkeborg, hvor modstanderen hed Young Boys FD fra 3. division.
For selvom nordjyderne var foran 1-0, så så tavlen ikke lige så god ud efter slutfløjtet.
2-1 til Young Boys FD, og et farvel og tak til Oddset pokalen for Vendsyssel FF's vedkommende.
En overraskende afslutning, da modstanderen på papiret så ud til at være overskuelig.