Beredskab holder øje med 'speciel' storm
Der er tirsdag udsendt varsel om vindstød af stormstyrke for Nordjylland, som gælder fra fredag morgen klokken 03.00 til lørdag middag.
Mens flere borgere i andre danske kommuner opfordres til at forlade sit hjem eller holde sig inden døre, så er det dog ikke helt så slemt i Nordjylland.
- Vi forbereder os ikke specielt på de kommende dage, men vi holder meget øje med det. Vi har det normale beredskab klar fra de 36 brandstationer i Nordjylland, som er klar til at køre ud på 5 minutter, hvis der kommer nogle hændelser, forklarer beredskabschef Jan Nedza.
Dog holder man lidt ekstra øje med stormen, da den nemlig ikke er helt ligesom dem, vi plejer at opleve i det nordjyske.
- Det, der er unormalt, er, at stormen kommer fra øst, hvor vi normalt oplever det fra vest i Nordjylland.
Læs meget mere - blandt andet beredskabschefens opfordring til nordjyderne herunder: