Kemikalier mistænkt for eksplosion ombord skib
Den fiskekutter, hvor der lørdag skete en eksplosion ombord, er nu sunket.
Det fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Lørdag advarede politiet om, at nysgerrige burde holde sig væk fra skibet, som er døbt Kasper, fordi den trosse, der var spændt fast til skibet front kunne springe og skabe livsfarlige situationer.
Men i nat sprang trossen så, og nu ligger skibet på bunden af havnen i Nykøbing Mors.
- Der er ingen fare for udsivning af væsker, men man skal stadig holde sig væk fra skibet, lyder det fra vagtchefen.
Nu er det den maritime havarikommission, som har overtaget efterforskningen af hændelsen samen med lokalpolitiet.
Men ifølge vagtchefen mistænker man, at en sammenblanding af nogle kemikalier har forårsaget eksplosionen, fordi der var en, som var i gang med at rense noget på skibets dæk, forud for eksplosionen.
Det var lørdag eftermiddag, at der skete en eksplosionen ombord på muslingeskibet Kasper, som var så kraftig, at styrehuset fløj 20 meter. En 49-årig mand blev i forbindelse med eksplosionen forbrændt, og er nu indlagt på sygehuset i Thisted.