140 km/t i 50 km zone og uden kørekort
Uden kørekort og i fuld fart stak en 24-årig mand fra Bedsted af fra politiet i en bil på Mors.
Det fortæller politikommisær Henrik Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.
Indtil videre vurderer patruljen, som satte efter manden, at han blandt andet har kørt 140 kilometer i timen i en 50 kilometer zone.
Sagen skal dog først gå sin gang, før den endelige hastighed kan konstateres, fortæller politikommisæren.
Hvad anledningen var til, at patruljen fik interesse for manden, ved Henrik Jensen ikke. Men da de forsøgte at snakke med manden, stak han af, og det endte med en eftersættelse på 17 kilometer.
Udover hastighedsovertrædelserne, havde manden heller ikke kørekort til personbil.
Nu er bilen beslaglagt med henblik på konfiskation. Hvad der konkret skal ske, ved politiet først, når sagen har gået sin gang.